Spring til indhold

Afdækning af markedsmuligheder

Kære mediebureau,
 
Magasinet 360º – Verden i udvikling, er ved at afdække markedsmulighederne i forbindelse med, at produktionen af magasinet snart skal i udbud. Vi vil gerne sondere mulighederne for, at en kommende leverandør, evt. sammen med en underleverandør, kan dække flere punkter i produktionen og gøre processen mere enkel for redaktionen. I dag håndteres opgaverne af flere forskellige leverandører.

Vil I give os et indblik i, hvilke af følgende opgaver I kan levere?
 

  • Layout af papirmagasinet i en contentstation til tryk og digital udgivelse (nuværende Woodwing)
  • Ad hoc grafik (illustrationer, infografik og animationer) til website og sociale medie-platforme
  • Korrektur
  • Distribution af ca. 30.000 eksemplarer af 68 sider på 115 gram
  • Abonnementshåndtering
  • Annoncesalg
  • Rådgivning ift. tryk- og digital magasinudvikling og læser/brugerundersøgelser
  •  

    Vi har brug for jeres tilbagemelding senest torsdag d. 16. maj 2019 kl. 10.00 til jannan@um.dk.

    Om mediet
    Magasinet 360º er Danmarks globale magasin, der publiceres af Udenrigsministeriet med redaktionel armslængde.
    360ºs målgruppe er alle, der interesserer sig for international udvikling, international politik, bæredygtighed, Danmarks engagement i verden og deres muligheder for selv at engagere sig i den og påvirke den.
    Magasinerne udkommer i en trykt version fem gange om året og udgiver løbende indhold på et website, nyhedsbrev og på Facebook, Instagram, og Twitter.
    Magasinet har en redaktion placeret i Udenrigsministeriets afdeling for Public Diplomacy, Kommunikation og Presse (KOM).
    Magasinets redaktion fastlægger den redaktionelle linje, processen for det pågældende magasin og det enkelte magasins indhold, der er en blanding af artikler, grafik, billedserier og annoncer samt digitalt indhold ifa. video, infografik, billedserier og forskellige SoMe-specifikt content etc.
     
    Der henvises til magasinets hjemmeside: www.magasinet360.dk og @magasinet360 på Facebook, Instagram og Twitter
     
    Mvh,
    Redaktionen på 360º
    Udenrigsministeriet