Spring til indhold

Udenrigsministens indlæg i Altinget – Vi skal stå vagt om de liberale frihedsrettigheder

I dag overtager Danmark officielt formandskabet for Europarådets Ministerkomité.

Regeringen har gjort det klart, at hovedprioriteten for formandskabet vil være at starte en kritisk diskussion af, hvordan den Europæiske Menneskerettighedskonvention fortolkes af Menneskerettighedsdomstolen.

Vi kan ikke acceptere, når det for eksempel ikke kan lade sig gøre at udvise dybt kriminelle udlændinge fra Danmark på grund af afgørelser fra domstolen i Strasbourg.

Det strider imod vores retfærdighedsfølelse. Hvis ikke man kan se mening og rimelighed i de afgørelser, der kommer fra domstolen, så undergraver vi den folkelige opbakning til både domstolen og konventionen.

Det er hverken i Europas eller de europæiske befolkningers interesse. Det er derfor, vi nu lægger op til reformer.

Kritiske røster har allerede dømt regeringens forehavende ude og har beskyldt os for at undergrave menneskerettighedssystemet. De skyder forbi målet, for vi gør det faktisk for at værne om systemet.

Generalsekretær Jaglands besøg i København i forrige uge viste, at man også fra Europarådets side er klar over udfordringerne og er villige til at se på løsninger, der kan samle de 47 medlemslande. Det arbejde går vi nu i gang med.

Frihedsrettigheder skal på dagsordenen
Men vores formandskab kommer også til at handle om andet end reformer. De traditionelle vestlige frihedsrettigheder er under pres internationalt. Fra Iran til Venezuela bliver grundlæggende rettigheder trådt under fode.

Også i kredsen af Europarådet er der spændinger og kritik af nogle lande for at bevæge sig væk fra vores fælles europæiske værdigrundlag. I den situation bliver Europarådets stemme vigtig. 

Det er i Europarådet, at vi taler om forfølgelse af homoseksuelle i Rusland.

I juli erklærede Menneskerettighedsdomstolen den russiske lov om homoseksuel ”propaganda” ulovlig. Den afgørelse bakker jeg klart op om.

Rettigheder for blandt andet LGBTI-personer er også på dagsordenen for vores formandskab. Jeg har selv gentagne gange fordømt overgreb imod homoseksuelle i Rusland og bragte i foråret spørgsmålet op i Europarådet.

Vi skal holde presset på Rusland både i dette og andre menneskerettighedsspørgsmål. Det skylder vi de 145 millioner indbyggere i Rusland.

Det er også i Europarådet, at vi kan adressere systematisk forfølgelse af politiske modstandere.

I Aserbajdsjan har menneskerettighedsdomstolen for eksempel erklæret fængslingen af oppositionsaktivisten Ilgar Mammadov for ulovlig og krævet ham frigivet. Rådet har nu igangsat en proces, der i sidste ende kan føre til, at Aserbajdsjan bliver smidt ud af organisationen.

Her får Danmark som formand en vigtig rolle. Og vi kommer til at lægge en klar linje til støtte for frihedsrettighederne.

Vi skal presse Tyrkiet
Og så er det i Europarådet, at vi kan have en kritisk dialog med Tyrkiet om deres overgreb på helt fundamentale frihedsrettigheder. Blandt rådets 47 medlemslande står Tyrkiet for over 16 procent af sagerne ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Som formandskab skal vi fastholde et hårdt pres på den tyrkiske regering for at stoppe overgrebene på deres egen befolkning og efterleve dommene fra domstolen. Men vi har også igennem Europarådet en mulighed for at bidrage aktivt i Tyrkiet.

Konkret vil danskstøttede projekter under Europarådet blandt andet hjælpe den hårdt pressede tyrkiske dommerstand med mere effektivt at kunne efterforske sager om mishandling og manglende strafforfølgelse.

Frihedsrettighederne er en hjørnesten i mit virke som udenrigsminister. De kommende seks måneder skal Danmark bruge vores position i Europarådet til at stå vagt om de fælles europæiske værdier, som frihedsrettighederne repræsenterer. Det skal formandskabet også bruges til.