Spring til indhold

Udenrigsministerens indlæg i Berlingske - Til kamp for et handlekraftigt Menneskerettighedsråd, den 12. oktober 2018

De liberale værdier og frihedsrettigheder er under pres. Bare i 2017 blev 71 lande mere ufrie, mens kun 35 lande gik den anden vej. Det var 12. år i træk, at friheden i verden blev indskrænket ifølge organisationen Freedom House. Den bevægelse kan Danmark som liberalt vestligt demokrati ikke være tjent med.

I dag er Danmark på valg, når FN’s Generalforsamling vælger nye medlemmer til FN’s Menneskerettighedsråd. Jeg vil selv være på plads til afstemningen i New York. Det vil jeg være, fordi Danmark med et sæde i Menneskerettighedsrådet vil få mulighed for internationalt at presse på for de liberale friheder, som Danmark bygger på og som vi tror på, at alle mennesker i verden har ret til.

En verden, hvor frihedsrettighederne indskrænkes og hvor den liberale regelbaserede orden er under angreb, er ganske simpelt ikke i Danmarks interesse. Verden har brug for en klar stemme til at forsvare frihedsrettighederne og den liberale verdensorden. Det arbejde skal Danmark deltage i.

Rådet har et vigtigt potentiale. Det kan handle i situationer, hvor Sikkerhedsrådet er blokeret af lande med vetoret. Det har vi for eksempel set i Syrien. Mens FN’s Sikkerhedsråd har været blokeret fordi Rusland har holdt hånden over Assad-regimet, har Menneskerettighedsrådet etableret en uafhængig undersøgelseskommission, der har dokumenteret forbrydelser mod menneskeheden begået af det syriske regime. Dokumentation, der kan blive afgørende, når de ansvarlige en dag skal stilles til ansvar.

I forhold til Myanmar har Rådet netop oprettet en mekanisme, der skal indsamle bevismateriale, der vil kunne bruges i senere retssager. Også her med det formål at stille de ansvarlige for overgrebene til ansvar. Rådets uafhængige fact-finding mission har allerede konkluderet, at rohingyaerne sandsynligvis har været udsat for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 

Vi skal blive bedre til at udnytte Rådets potentiale. Vi skal udsende endnu flere uafhængige FN-eksperter i felten, der kan overvåge og indsamle informationer, så vi kan forhindre, at de skyldige går fri.  

Men Rådet har også problemer. USA har valgt at trække sig. Jeg er enig med USA i mange af deres kritikpunkter, men jeg er ikke enig i fremgangsmåden. Hvis vi vil ændre noget, må vi melde os ind og tage fat om udfordringerne. Hvis vi stiller os på sidelinjen, mister vi indflydelse.

Regeringen vil arbejde for et troværdigt og effektivt Menneskerettighedsråd, der behandler de alvorligste menneskerettighedskrænkelser – uanset hvor de finder sted. Det vil vi gøre i tæt samarbejde med vores EU-partnere og andre ligesindede lande.
Vi er nødt til at tage et kritisk kik på rådets medlemmer. Da Rådet blev dannet var man enige om at inddrage kandidatlandenes overholdelse af menneskerettighederne, når man valgte nye medlemmer, og at medlemmer af Rådet skulle opretholde de højeste menneskerettighedsstandarder. I dag sidder lande som Saudi Arabien, Cuba og Venezuela så med omkring bordet. Én af måderne at adressere det på kan være flere kampvalg, som kan give os mulighed for at vælge andre kandidater. Det virker. Det så vi, da Rusland i 2016 ikke blev valgt ind, netop fordi der var kampvalg. Og så bør kandidatlandene stå offentligt til ansvar for deres menneskerettighedssituation, hvis de vil vælges ind. En plads i Menneskerettighedsrådet må ikke blive et værn mod kritisk omtale af ens eget land.

Endelig skal vi adressere forskelsbehandlingen af Israel. I et Råd hvis fornemmeste opgave er at fremme ligebehandling, giver det ikke mening, at Israel og de besatte områder som den eneste landesituation har sit eget punkt på Rådets dagsorden, og at hver fjerde af Rådets landeresolutioner vedtages under det dagsordenspunkt. Rådet skal selvfølgelig påtale overgreb på menneskerettighederne i Israel og de palæstinensiske områder. Men Israel skal behandles på lige fod med andre lande. Danmark vil arbejde tæt sammen med vores EU-partnere og andre ligesindede lande for at søge en mere rimelig balance i det spørgsmål.

Der er nok at tage fat på. Jeg nærer ikke illusioner om, at vi kan få Menneskerettighedsrådet til at ændre kurs fra den ene dag til den anden. Der findes ingen snuptagsløsninger. Og det er ikke noget som Danmark kan gøre alene. Vi får brug for at arbejde tæt sammen med andre. Men man kommer kun ind i kampen, hvis man melder sig på banen. Og det er det Danmark vil gøre, hvis vi i dag bliver valgt ind i Rådet.