Spring til indhold

Ti nedslag i en frihedsorienteret udenrigspolitik

Af udenrigsminister Anders Samuelsen
Politiken, 28. december 2018


Frihed. At arbejde for mere frihed for mennesker har i mere end 10 år været en af Liberal Alliances og mine absolutte hovedmærkesager. Det er det, fordi vi grundlæggende tror på, at mennesker selv er bedst egnede til at træffe beslutninger i deres eget liv. Fordi vi tror på, at verden bliver rigere, når menneskers forskellighed får lov til at blomstre, og når mennesker får lov til at leve deres liv, sådan som de selv ønsker.

For mig er friheden en universel værdi. Det er ikke kun os i Danmark, der har ret til et frit liv. Det har alle mennesker, sådan som også FN’s menneskerettighedserklæring, der i år fylder 70, siger. Den værdi skal efter min mening sætte retningen for dansk politik – og også for udenrigspolitikken. Det skal være et mål for Danmark at arbejde for, at friheden får bedre vilkår i verden og kommer flere mennesker til gavn.

Ikke kun fordi frihedsrettighederne er universelle værdier, som vil gøre ethvert samfund bedre. Men også, fordi det er sådan, vi tjener Danmarks interesser bedst. En verden, hvor friheden og det liberale demokrati bliver indskrænket, og hvor autoritære og isolationistiske ideologier får større spillerum, er ganske enkelt ikke i Danmarks interesse.

Lad det være sagt med det samme: Udenrigspolitik er fyldt med dilemmaer. Der er altid et utal af interesser at tage hensyn til, og vejen til et resultat, der fremmer friheden, er kun sjældent lige og klar, men næsten altid bakket og ujævn. Nogle gange kræver det en eskalering af en konflikt for at sikre en langsigtet deeskalering. Nogle gange skal man tålmodigt vente på enighed blandt ligesindede og allierede. Andre gange er der behov for, at Danmark går foran.
 
Men dilemmaerne til trods har regeringen og jeg som udenrigsminister i de sidste to år arbejdet målrettet på at få dansk udenrigspolitik i en mere liberal og mere frihedsorienteret retning. Allerede i forordet til regeringens første udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi i 2017 gjorde vi det klart. Vi skal kæmpe for de værdier og frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på. Vi kæmper for en verden med mere demokrati og mere frihed. Ord, der går igen i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020, som vi netop har lagt frem.
 
Lad mig give 10 helt konkrete eksempler på, hvordan Danmark kæmper for en liberal, værdibaseret udenrigspolitik anno 2018:

1. Iran
I oktober gik PET åbent ud med information om, at en iransk efterretningstjeneste havde planlagt et attentat på dansk jord. En helt uhørt situation og en grov krænkelse af Danmarks suverænitet, der krævede, at vi reagerede skarpt. Det kom tydeligvis som en overraskelse i Teheran, at vi også offentligt lagde det frem, at Iran stod bag. Jeg besluttede midlertidigt at hjemkalde den danske ambassadør i Teheran, og vi igangsatte et arbejde for at få EU’s opbakning til nye målrettede sanktioner imod personer, som står bag Irans uacceptable handlinger i Europa. Det var et ambitiøst mål. Kun et halvt år inden havde EU måttet opgive at blive enige om sanktioner imod Iran. Men den danske sag skabte fornyet momentum, og dansk diplomati har sammen med nære allierede i EU-kredsen arbejdet benhårdt på at opnå enighed om sanktioner, og jeg håber, at vi meget snart når i mål. Europas opbakning til atomaftalen må aldrig betyde, at vi skal se igennem fingre med Irans uacceptable adfærd i Europa. Indførelsen af sanktioner vil sende et stærkt signal til Iran om, at vi i EU sammen siger fra. At vi beskytter vores frihed.

2. Saudi-Arabien
Som et af de eneste lande gik Danmark i november 2018 foran og meldte klart ud, at vi suspenderer godkendelser af eksport til Saudi-Arabien af våben, militært udstyr og dual-use produkter, der kan anvendes til menneskerettighedskrænkelser. Tyskland og Norge har gjort det samme, og siden er Finland fulgt efter. Med beslutningen markerede vi vores klare afstandstagen fra drabet på journalisten Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Istanbul. Et helt uacceptabelt anslag mod presse- og ytringsfriheden, som vi ikke kunne sidde overhørig. Og endnu mere alvorligt reagerede vi klart på Saudi-Arabiens involvering i den dybt ulykkelige borgerkrig i Yemen, der har udviklet sig til den største humanitære katastrofe i verden. Danmark førte allerede en restriktiv linje i forhold til våbeneksport til Saudi-Arabien, men efter at have drøftet sagen med mine EU-kollegaer traf jeg beslutningen for at sende et meget klart signal. Det er mit håb, at flere EU-lande vil følge trop.

3. Ukraine
Ukraines frihed er i de senere år blevet mere og mere presset af Rusland fra øst – men Danmark er gået foran og har stillet sig utvetydigt på Ukraines side. Det er nødvendigt, at Vesten siger klart fra og står fast på, at det er ukrainernes ret at vælge vejen mod Vesten og demokratiet. Det må Rusland ikke få lov til at forhindre dem i.

Derfor er Ukraine sammen med Georgien målet for Danmarks naboskabsprogram, hvor vi har afsat 860 mio. kr., der blandt andet skal bekæmpe korruption og hjælpe landene med reformer, der bringer dem tættere på Europa. Jeg har selv besøgt Ukraine to gange og forventer at gøre det igen i starten af 2019. Fordi jeg gerne vil markere, at Danmark ikke stiltiende accepterer Ruslands ulovlige annektering af Krim og deres væbnede stedfortræder-konflikt i det østlige Ukraine.

Da Rusland for nylig blokerede Kerch-strædet for ukrainske skibe, reagerede Danmark også skarpt, og vi arbejdede for klare erklæringer fra EU og NATO, så Rusland ikke var i tvivl om, at vi stod last og brast med Ukraine. Lige nu presser vi på for at fastholde presset på Rusland for at levere skibe og tilfangetagne søfolk tilbage til Ukraine. Og hvis der kan skabes opbakning til yderligere sanktioner over for Rusland, er vi med. For vi må aldrig tillade Rusland at undertrykke sine nabolande med bøllemetoder.

4. Rusland
I marts måtte vi ty til et af de helt hårde diplomatiske redskaber, da Danmark udviste to russiske diplomater som modsvar på den første brug af giftgas på europæisk grund siden Anden Verdenskrig, da Rusland forsøgte at forgive den tidligere russiske agent Sergei Skripal i Storbritannien. En fuldkommen uacceptabel adfærd. Rusland skal ikke have lov til at sende dødspatruljer ind i Europa.

Men vi må også sige fra, når Rusland behandler deres egen befolkning på en helt uacceptabel måde. I november tog Danmark derfor sammen med 15 andre lande i OSCE initiativ til nedsættelsen af en uafhængig, international ekspertmission for at undersøge rapporter om overgreb på LGBTI-personer, journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Tjetjenien. Det, der foregår i Tjetjenien med blandt andet tortur af homoseksuelle skal standses. Her er OSCE et nyttigt forum, fordi det – når vi allierer os med ligesindede lande – giver os mulighed for ikke bare at påtale krænkelserne, men også iværksætte konkrete tiltag og holde Rusland op på deres adfærd. Mit mål er, at vi ved at lægge samlet pres på Rusland kan bidrage til at forhindre angrebene. Det er en værdikamp, vi ikke skal være bange for at tage.

5. Tyrkiet
Udviklingen i Tyrkiet er desværre også gået den forkerte vej i de seneste år. Arbitrære fængslinger, indskrænkning af det demokratiske rum og Erdogans stadig mere autoritære stil er skridt, der går i den helt forkerte retning. Derfor giver det efter regeringens opfattelse ikke længere mening at tale om optagelse af Tyrkiet i EU. Og derfor har vi gjort det klart, at vi mener, at EU skal indstille optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

Det betyder ikke, at vi skal skyde Tyrkiet fra os. Tyrkiet er stadig en central partner i NATO, en vigtig partner, når det kommer til at få stoppet migrationspresset på Europa og en helt central aktør i forhold til blandt andet situationen i Syrien. Men nok er nok, når det kommer til undergravning af demokratiet. Så kan man ikke være medlem af EU.

6. Polen og Ungarn
Kampen for frihed skal også tages internt i Europa. Heldigvis står langt størstedelen af EU’s medlemslande sammen, når det kommer til at holde fast i de demokratiske værdier og idealer, der er hele grundlaget for unionen. Alle medlemslande har skullet leve op til principper om demokrati, frihed og beskyttelse af menneskerettighederne for at blive medlemmer. Derfor skal vi også se kritisk på det, hvis retsstatsprincipperne udfordres. I Polen har Kommissionen indledt en artikel 7 procedure og EU-Domstolen har gjort det klart, at man er gået for langt i forhold til domstolenes uafhængighed. I forhold til Ungarn har EU-Parlamentet ført an i kritikken og vi skal have klarlagt, om Ungarn overtræder EUs grundlæggende værdier. Jeg håber, at Polen og Ungarn vil lytte til kritikken. For vi skal værne om vores europæiske værdier.

7. FN’s Menneskerettighedsråd
I oktober i år blev Danmark for første gang valgt ind i FN’s Menneskerettighedsråd. Danmark får en vigtig opgave. Vi bliver centralt placeret og får mere indflydelse. Det vil vi bruge til at udnytte Rådets potentiale. Vi vil søge at reformere Rådet, så det bliver mere effektivt og får mindre slagside. Der har været meget kritik af Rådet. USA har trukket sig. Lande som Saudi-Arabien, Cuba og Venezuela sidder med omkring bordet. Jeg mener, at vi bør se kritisk på, hvordan vi vælger medlemmerne til Rådet. Vi skal have flere valgmuligheder, og kandidatlande og medlemslande skal stå offentligt til ansvar for deres menneskerettighedssituation. En plads i Menneskerettighedsrådet må ikke blive et værn mod kritisk omtale af ens eget land. Vi skal sikre, at Rådet behandler de alvorligste menneskerettighedskrænkelser – uanset hvor de finder sted. Og så skal vi arbejde for at Israel bliver behandlet på lige fod med alle andre lande.

8. Israel og de palæstinensiske områder
Selv om den israelsk-palæstinensiske konflikt i de senere år er blevet overskygget af mange andre konflikter i verden, er det fortsat vigtigt at have fokus på en fredelig udvikling. Derfor har jeg også kastet et kritisk lys på den støtte, som Danmark giver til israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer. Støtten er blandt andet beregnet på indsatser inden for menneskerettigheder og demokrati, men der var opstået tvivl om, hvorvidt støtten blev misbrugt til at hylde terror mod Israel. Derfor har vi nu strammet op på støtten, så den går til færre organisationer og med skarpere kontrol – men vi har ikke skåret i den samlede støtte til civilsamfundsorganisationer i Israel og Palæstina. Det er afgørende, at dansk støtte altid bidrager til at fremme en fredelig løsning på konflikten og ikke misbruges til forherligelse af terror eller på anden måde opildner til vold og had.

9. Syrien
Krigsforbrydelser og forbrydelser imod menneskeheden skal ikke have lov til at ske ustraffet. Derfor har Danmark konsekvent arbejdet for at bringe retsforfølgelse af de skyldige fra den forfærdelige krig i Syrien på den internationale dagsorden. Vi er blandt de allerstørste bidragsydere til den uafhængige, internationale mekanisme, der skal tilvejebringe beviser, så de skyldige kan blive stillet til ansvar. Fordi vi ikke vil lade Assad eller andre involverede parter slippe af sted med grove menneskerettighedskrænkelser. Derfor stod der heller ikke tvivl om den klippefaste danske politiske opbakning, da USA, Frankrig og Storbritannien i april bombede syriske styrker som reaktion på det kemiske angreb i Damaskus-forstaden Douma. Og skulle det ske igen, kommer jeg igen til at bakke op om et kraftigt modsvar.

Men Assad er ikke den eneste, vi skal holde ansvarlig. Vi skal være helt klare i forhold til hans støtter i Rusland og Iran om, at også de er medansvarlige for de uhørte overgreb. Det pres skal vi fortsætte med at lægge.

10. Frihandel
Ingen liste over frihed uden frihandel. Et emne, der burde samle den frie vestlige verden, men som desværre er blevet en ny international kampplads. Frihandel er grundlaget for vores velstand. Ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden. En gennemsnitlig dansk husstand er 90.000 kr. rigere på grund af international handel. EU har indgået nye frihandelsaftaler med Canada, Japan og Singapore, og vi arbejder hårdt på bl.a. Australien, New Zealand, Vietnam og de sydamerikanske Mercosur-lande. Det er en vigtig europæisk dagsorden, som Danmark er med til at drive.

Derfor er det også ekstra ærgerligt, at USA træder på bremsen i frihandelskampen. USA har ret i mange af deres kritikpunkter imod WTO og det på visse områder skævvredne internationale handelssystem: Kinas unfair handelspraksis, udbredte brug af statssubsidier og historik med tvungen teknologioverførsel og brud på intellektuelle ejendomsrettigheder, for at nævne blot et par eksempler. Men svaret er at kæmpe endnu stærkere for frihandel. Ikke at smide hele systemet ud med badevandet. Det kommer jeg fortsat til at presse på for.


Det var blot ti eksempler på, hvordan kampen for frihed i dag står helt centralt i Danmarks udenrigspolitiske virke. Lad mig understrege igen: Det er ikke let. Danmark er et lille land, og historien viser, at det ikke er gratis at stikke næsen for langt frem i international politik. Derfor skal vi samarbejdede med ligesindede, hvor vi kan. Gennem EU og med andre som USA og de nordiske lande. Og nogle gange skal vi være klar til at gå foran, hvis de øvrige spor ender blindt. Fordi det er basal interessevaretagelse, når vi kæmper for Danmarks liberale og frihedsorienterede værdier.