Spring til indhold

Udenrigsministerens kronik i Børsen - EU skal føre an i frihandelskampen, den 9. november 2018

Kinas unfair handelspraksis, flere frihandelsaftaler og USA's modvilje mod WTO er de tre vigtigste fronter i EU's kamp for at sikre den internationale frihandel.

Hvert år eksporterer danske virksomheder for mere end 1100 mia. kr. Eksporten understøtter mere end 800.000 danske job. Det kan kun lade sig gøre, fordi Danmark er en del af det internationale frihandelssystem, der igennem årtier har sænket toldbarrierer og styrket handel på tværs af grænser.

Men frihandelssystemet er under pres. Protektionismen vinder frem. Præsident Trump har introduceret nye toldbarrierer imod EU og andre allierede og har gennemtvunget en genforhandling af NAFTA, der bl.a. muliggør kvoter på handel med biler - stik imod WTO's regler.

Jeg er ofte gået i rette med Trumps toldforhøjelser, som jeg ikke mener er gavnlige for USA. Og når der tales om at trække USA helt ud af WTO, risikerer vi at undergrave hele den liberale regelbaserede internationale orden. Det ville være katastrofalt for Danmark.

Derfor må EU og Danmark gøre vores for at holde USA på frihandelsvejen og engagere amerikanerne i at løse problemerne i stedet for at rykke sig væk fra det internationale frihandelssystem, der i årtier har gavnet os på begge sider af Atlanten.

EU går foran og knokler med at indgå nye frihandelsaftaler. Senest underskrev EU i oktober en ny frihandelsaftale med Singapore, der giver muligheder for styrket danske eksport inden for bl.a. fødevarer, lægemidler og grøn teknologi.

Unfair handelspraksis

Men vi skal også sikre, at det internationale frihandelssystem er effektivt og tidssvarende. Især på tre områder må vi tage fat.

For det første har USA ret i, at vi er nødt til at se på Kina og andre store vækstøkonomiers handelspraksis i det internationale frihandelssystem. I EU er vi enige i, at Kina på mange måder har haft en unfair handelspraksis, f.eks. når det kommer til den udstrakte brug af subsidier til kinesiske statsejede virksomheder. Kina har lukreret på en WTO-status som udviklingsland, der ikke længere modsvarer deres økonomiske status, for at opnå handelsmæssige fordele i form af beskyttelse af eget marked og egne virksomheder, der er tiltænkt langt fattigere lande.

EU er også enig i at se på Kinas historik om tvungen teknologioverførsel og brud på intellektuelle ejendomsrettigheder, der stiller vores virksomheder i en ulige situation på det kinesiske marked. Men midlet til at rette op på skæve forhold skal ikke være indførelse af toldforhøjelser, der strider imod WTO-reglerne.

De liberale markedsøkonomier står stærkest, hvis vi holder fast i, at problemerne skal løses inden for WTO og på grundlag af fælles regler.

WTO udfordres af USA

For det andet skal vi have adresseret de problemer, der er med WTO. WTO er fundamentet for den frie verdens handel, men organisationen er ikke fulgt med ændringerne i den globale økonomi. Tunge beslutningsstrukturer og modstand fra enkelte lande betyder, at man ikke har taget fat på de nye digitale markeder og den eksplosivt voksende e-handelssektor.

Mest presserende er det, at USA p.t. blokerer for udnævnelsen af nye dommere til WTO's appelorgan i protest imod, hvad man ser som indblanding i amerikansk lovgivning. Appelorganet burde tælle syv dommere, men er i øjeblikket nede på tre. Når to af dem stopper næste år, vil appelorganet ikke længere kunne fungere. Det vil effektivt underminere WTO's evne til at løse konflikter i internationale handelsaftaler, og dermed kan det være en bombe under hele det regelbaserede frihandelssystem. Det er vi nødt til at adressere.

USA har faktisk historisk vundet flere sager ved appelorganet, end de har tabt. Derfor tror jeg også på, at vi kan finde fælles løsninger. EU har allerede fremlagt et samlet forslag, der adresserer de amerikanske bekymringer. Det skal vi have USA til at spille med på.

Flere frihandelsaftaler

For det tredje skal vi fortsætte med at presse på for endnu flere frihandelsaftaler. EU forhandler i øjeblikket med bl.a. Australien, New Zealand og de sydamerikanske Mercosur-lande. Men vi skal også række ud til USA. Juncker og Trump var i juli enige om at se på liberaliseringer af den transatlantiske samhandel. EU har siden foreslået nultold mellem det europæiske og amerikanske marked. Det forslag er jeg helt enig i.

Jeg så gerne et ambitiøst sigtemål om en ny bred frihandelsaftale mellem EU og USA. Det ville gøre os begge rigere. Det er næppe realistisk lige nu, men vi må ikke tage muligheden af bordet.

Min konklusion: Den frie, liberale verden har brug for et fortsat pres for mere frihandel. Nye toldmure gavner ingen.

Derfor skal EU gå forrest for at fremme frihandel i verden. Og vi skal have USA med. Det vinder vi alle på.