Spring til indhold

Udenrigsministerens indlæg i Politiken - Her er de ti vigtigste udenrigspolitiske udfordringer for Danmark i en ustabil tid

I et år har jeg haft den ære at være Danmarks udenrigsminister. I løbet af det år har vi strammet og fokuseret Danmarks udenrigspolitik på en række områder med udgangspunkt i nogle klart definerede pejlemærker.
Verden er mere turbulent end nogensinde før. For få år siden havde vi forår i Mellemøsten. Putin var på besøg i København. Ingen havde hørt om IS, ingen havde forestillet sig Brexit eller præsidenterne Trump og Macron. I dag er det hele virkelighed. Vi har set tusindvis af migranter på de europæiske landeveje, vi presses af islamistiske kræfter, der udfordrer vores frihedsværdier og frisind, Rusland har taget Krim, og vi har indført sanktioner, mens russerne opruster.
Vi skal forholde os til et Mellemøsten i brand, en befolkningseksplosion i Afrika, et farligt regime i Nordkorea og et fremadstormende Kina. Og som om det ikke var nok, er frihandlen, som har gjort Danmark rigt, truet af protektionisme.
I en så turbulent verden er det afgørende, at vi ikke rammes af opgivenhed, men fastholder nogle klare pejlemærker. Nemlig at dansk udenrigspolitik skal fremme de værdier og frihedsrettigheder, som vores samfund bygger på. Regeringen har i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi formuleret, at Danmarks udenrigspolitik skal fremme en verden med mere demokrati og frihed, mere ytringsfrihed, mere forsamlingsfrihed, mere frihandel, mere religionsfrihed og mere offentlig orden.
Det har regeringen i det sidste år arbejdet for både tæt på Danmark og længere væk:
I Danmarks nærområde har vi øget støtten – militært og økonomisk – til Baltikum, Ukraine og Georgien og foreslået at styrke det nære forsvar i regeringens forsvarsudspil.
Vi arbejder intensivt på at fremme en fredelig udvikling med økonomisk vækst i Arktis.
I EU og Europa har vi opbygget nye alliancer og arbejdet for et slankere og mere fokuseret EU, med sikre ydre grænser. Regeringen har anbefalet, at EU-optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet stoppes. Og vi arbejder for et mere afbalanceret menneskerettighedssystem, så det bliver nemmere at udvise kriminelle udlændinge.
Uden for Europas grænser har vi styrket det danske engagement mod IS i Irak og i Afghanistan, samtidig med at vi arbejder hårdt for at få migrationen og dens grundlæggende årsager under kontrol – både på nationalt og internationalt niveau.
Vi har igangsat en grundig gennemgang af den danske bistand til palæstinensiske organisationer for at sikre, at dansk bistand går til de rigtige formål og ikke indirekte til at støtte terrorister. Og så fastholder vi det gode forhold til USA – men kritiserer Trump, når han trækker den forkerte vej.
På globalt plan arbejder vi for at sikre Danmark en førerposition: Vi kæmper for frihandel og mod protektionisme i alle relevante fora – og vi har i år udpeget verdens første tech-ambassadør.
Det er vigtigt at holde fast i, at selv om verden er turbulent, er der også mange ting, der går den rigtige vej. Vi skal turde at tage modige og nytænkende beslutninger – så Danmark bliver en vinder i en globaliseret verden.
Lad mig tage dig på en lille, hæsblæsende Tour de Verden gennem ti af de største udenrigspolitiske udfordringer – blandt mange – og hvad vi fra dansk side gør for at håndtere dem:

1.Rusland
Rusland er i de seneste år er blevet en større trussel for sine nabolande. Krim blev ulovligt annekteret i 2014, og Rusland er dybt involveret i konflikten i det østlige Ukraine. I 2008 fik Georgien de russiske militære muskler at føle.
Jeg besøgte selv frontlinjen i Ukraine i januar. Jeg kom tilbage med den klare overbevisning, at Ukraine har brug for Vestens støtte for at bevare sin frihed og sit demokrati og for at sikre nødvendige reformer af landet. I forrige uge godkendte jeg Danmarks nye Naboskabsprogram, der fokuserer på netop Ukraine og Georgien. Danmark bidrager med 860 mio. kroner til stabilisering og udvikling af demokrati og frihedsrettigheder.
Også de baltiske lande føler sig udfordret af Rusland. Det er kun 25 år siden, de blev brutalt styret fra Moskva, og derfor er det også naturligt, at de er bekymrede. Danmark står skulder ved skulder med vores allierede.
Regeringen har sammen med Folketinget besluttet at udsende op til 200 mand til Estland som en del af Nato’s fremskudte tilstedeværelse. Samtidig udsender vi to F-16-fly til Litauen for igen at indgå i Nato’s Baltic Air Policing mission, ligesom vi udsender et kommandoskib til Nato’s nordlige flådestyrke.
Det generelle sikkerhedspolitiske billede er også grunden til, at regeringen i oktober fremlagde et udspil til nyt forsvarsforlig, der rummer et substantielt løft af forsvaret på over 12 mia. kr. i forligsperioden, herunder en større ramme til internationale operationer.
Danmark skal fortsat kunne håndhæve sin suverænitet i nærområdet, bidrage til den fælles sikkerhed i Nato og gøre en forskel ude i verden.
Vi samarbejder heldigvis også med Rusland på nogle områder – ikke mindst om en fredelig udvikling med økonomisk fremgang for indbyggerne i det arktiske område.
Vi vil fortsætte den tosporede tilgang med en principfast kurs over for russisk aggression og dialog på de områder, hvor det giver mening.

2. Brexit
En af de allerstørste udenrigspolitiske udfordringer for Danmark er den britiske befolknings beslutning om at forlade EU. En af vores nærmeste allierede er på vej ud af fællesskabet – og det bør være en øjenåbner.
I en tid, hvor EU’s sammenhængskraft udfordres – også indefra – er det vigtigt, at vi undgår splittelse og holder EU på sporet. Der er ikke brug for nye, store projekter eller traktatændringer – men derimod et langt, sejt træk mod et slankere og mere effektivt EU, der sikrer frihandel, bekæmper irregulær migration og skaber rammerne for vækst og flere jobs.
Derfor har jeg igangsat et initiativ om såkaldte ’alliancerejser’ for at komme rundt også til de EU-lande, som Danmark ikke traditionelt har samarbejdet så meget med.

Jeg har indtil videre besøgt mere end halvdelen af de europæiske lande. Det har været fantastisk positivt at opleve, at vi f.eks. kan blive enige med Portugal på frihandelsdagsordenen, at vi ser ens på digitaliseringsudfordringerne med f.eks. Tjekkiet og Slovenien, og at vi kan alliere os med vores baltiske kolleger for at imødegå russisk propaganda.
Allianceopbygningen skaber resultater. Vi så det for nylig, da Danmark var meget tæt på at få tildelt EU’s medicinalagentur EMA, der skal flytte fra London efter Brexit. Det lykkedes desværre ikke – men vi var ikke kommet så langt uden vores arbejde med allianceopbygning.

3.Tyrkiet
Vi skal være ekstremt bevidste om de frihedsværdier, som har kendetegnet Europa de sidste mange år. EU bygger på disse værdier, og de gælder også for EU’s kandidatlande. Ellers kan man ikke blive medlem. Her bevæger et land som Tyrkiet sig desværre i den forkerte retning.
Den retning, som Tyrkiet under præsident Erdogans ledelse har taget, er ganske enkelt ikke forenelig med EU-medlemskab. Det er grunden til, at statsministeren og jeg har meldt klart ud, at EU bør stoppe optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet.

4. Menneskeret
Danmark har altid været aktivt engageret i det globale menneskerettighedsarbejde. Det er i Danmarks interesse, at menneskerettighederne står stærkt, også i borgernes bevidsthed.
Men i løbet af de senere år har bl.a. den europæiske menneskerettighedsdomstol på nogle områder skabt en praksis, som risikerer at underminere den folkelige støtte til menneskerettighederne.
Det sker for eksempel, når en fortolkning af menneskerettighedskonventionen betyder, at Danmark ikke kan udvise dybt kriminelle udlændinge. Derfor er der brug for en ny balance, og det er netop regeringens hovedprioritet under vores formandskab for Europarådet i 2018.

5. Mellemøsten
I Mellemøsten har Danmark været stærkt engageret i bekæmpelsen af Islamisk Stat i Irak og Syrien. Ikke bare for irakernes og syrernes skyld – men også, fordi Islamisk Stats onde fangarme har nået Danmark og Europa med forfærdelige terrorangreb. Derfor har Danmark tropper i Irak. Vi hjælper med uddannelse og træning af irakiske soldater. Og så ønsker regeringen at udsende yderligere 30 sikringsstyrker, et transportfly og et lægehold til Irak. Vi er aktive i bekæmpelsen af terrorfinansiering og ekstremistisk propaganda, samtidig med at vi støtter genopbygning og humanitære indsatser mange steder i Mellemøsten.
Indsatsen virker. IS er fortrængt fra mere end 90 pct. af de områder, de før kontrollerede i Irak og Syrien.
Jeg besøgte selv vores tropper på Al-Asad-basen i Irak, få uger før en ny irakisk offensiv fordrev IS fra den vigtige by Al-Qaim i Vestirak. Under mit besøg så jeg, hvor stor en forskel de danske soldater gør. Det er noget af det, der gør mig allermest stolt som udenrigsminister.
Vi skal holde fast i vores engagement, også når IS på et tidspunkt har lidt sit endelige nederlag, så en lignende organisation aldrig opstår igen. Vi skal være bevidste om fortsatte konflikter mellem ekstreme kræfter blandt shia- og sunnimuslimer og bekæmpe ekstremistisk ideologi.
Vi skal bidrage til fred og stabilitet i regionen, så vi undgår, at de mange spændinger – for eksempel mellem det shiitiske Iran og de sunnitiske Golflande – og konflikter, der lurer under overfladen, bryder ud.
Det skal vi, fordi destabilisering i Mellemøsten har direkte konsekvenser for os her i Europa.
Det gælder også i forhold til Israel-Palæstina-konflikten, hvor jeg har iværksat en grundig gennemgang af den danske bistand til palæstinensiske organisationer for at sikre, at danske bistandskroner ikke bruges til noget, der på nogen måde forherliger eller promoverer terrorister.

6. Flygtninge og migranter
Et fredeligere Mellemøsten og Nordafrika vil også betyde, at flygtninge- og migrationspresset på Europa tager af. Men det løser ikke problemet alene. Både i Mellemøsten, i Afrika og andre steder er tusinder af mennesker, som er villige til at risikere liv og lemmer for et bedre liv i Europa. I Afrika alene vil der de næste 25 år være en befolkningstilvækst på 1 milliard mennesker.
Det er ikke en holdbar situation. I Danmark har vi strammet udlændingepolitikken, og EU har styrket de ydre grænser og indgået en flygtningeaftale med blandt andet Tyrkiet. Og så bidrager vi substantielt til at adressere migrationens grundlæggende årsager gennem indsatser for at fremme vækst, beskæftigelse, fred og stabilitet i Afrika og Mellemøsten.
Alle disse indsatser begynder at virke. Antallet af asylansøgere i Danmark er faldet drastisk. Det har betydet et fald i udgifterne til flygtningemodtagelse. Derfor har regeringen i det forløbne år kunnet øge den danske bistand til bl.a. flygtningenes nærområder med 2 mia. kr.

7. USA
Midt i et usikkert sikkerhedspolitisk billede er det afgørende for Danmark at fastholde den stærke alliance med USA, som har været garanten for Danmarks sikkerhed og frihed de sidste 70 år. Vi skal fastholde USA’s engagement i Europa og i verden. Derfor er samarbejdet med USA tæt: Statsministeren har mødtes med Donald Trump, forsvarsministeren med Mattis, og jeg selv har flere gange mødtes med udenrigsminister Rex Tillerson.
Det gode samarbejde betyder, at vi også kan være uenige og kritisere Trump, når det er nødvendigt. Det har vi gjort både i forhold til frihandel, klima og kvinders rettigheder – og det kommer vi også til at gøre fremover.

8. Frihandel
Danmark har på alle fronter kæmpet hårdt for mere international frihandel i det forløbne år. For det er frihandel, der er nøglen til at bringe mere velstand, mere vækst og mindre fattigdom overalt i verden. Det budskab vil jeg bringe med mig, når jeg deltager i WTO-ministermødet i Buenos Aires i næste måned.
Men vi skal også presse på ad andre kanaler. Derfor er det så vigtigt, at EU har fuld tryk på forhandlingerne om frihandelsaftaler. I år fik vi slået de sidste søm i Ceta-aftalen med Canada, som har potentiale til at løfte dansk eksport med 2 mia. kr. Vi fik også lavet den politiske ramme om en meget stor frihandelsaftale med Japan. Og vi stopper ikke der. EU forhandler lige nu med de sydamerikanske Mercosur-lande – det er blandt andet Argentina og Brasilien – og derefter skal vi i gang med frihandelsaftaler med bl.a. Australien og New Zealand.
I det seneste år har jeg også sammen med repræsentanter for kongehuset deltaget i erhvervsfremstød i Japan, Sverige og Ghana. Og så har regeringen haft fokus på de hastigt voksende vækstøkonomier i Asien, særligt Kina og Indien. I marts besøgte jeg Kina, og netop i disse dage er jeg på det første danske udenrigsministerbesøg i Indien siden 2010.
De to lande rummer over en tredjedel af verdens befolkning, og det er frihandel og økonomisk vækst, der har løftet millioner af kinesere og indere ud af fattigdom. Den udvikling skal vi fortsat bidrage til, også fordi der kommer endnu flere danske jobs og eksportkroner ud af det – samtidig med at menneskerettigheder løbende tages op med den kinesiske regering.

9. Tech
Med frihandel kommer vækst og udvikling, og en af de vigtigste drivkræfter er her den teknologiske udvikling. Det er i det lys, jeg har udnævnt verdens første tech-ambassadør. En ambassadør, der ikke har et land som sit ansvarsområde, men en sektor og et tema – teknologi og digitalisering. Vi må ganske simpelt erkende, at teknologigiganter som Facebook og Google ofte har større indflydelse på vores hverdag i Danmark, end mange nationer har. Derfor skal vi have en udenrigspolitisk dialog med dem.
Vores nye ambassadør skal blandt andet være med til at fortælle historien om, at Danmark er et digitalt foregangsland, hvor det er attraktivt for teknologiske virksomheder at lægge investeringer og job. For på den måde at være med til at sikre Danmark til fremtiden.

10. Arktis
Endelig prioriterer regeringen arbejdet i Arktisk Råd højt. Her samarbejder Kongeriget Danmark helt tæt med bl.a. USA og Rusland om at fastholde området som et lavspændingsområde og om at sikre økonomisk udvikling og bedre levevilkår.
Samtidig med, at verden er mere turbulent, må vi ikke glemme, at verden på en række områder aldrig har haft det bedre. Siden 1990 er børnedødeligheden halveret. I 1990 levede 43 procent af verdens befolkning i demokrati. I 2015 var det tal stedet til 56 procent. For 25 år siden var 35 procent af verdens befolkning under grænsen for FN’s definition af absolut fattigdom. I dag er tallet under 10 pct. Og det på trods af, at verdens befolkning i samme periode er vokset fra 5,5 milliarder til 7,5 milliarder mennesker. Det er en enestående bedrift. Holder vi den kurs, så tror jeg på, at der trods alt er grund til optimisme. Så bliver dagen i morgen endnu bedre end dagen i dag. Og langt bedre end dagen i går, som den svenske optimist Hans Rosling formentlig ville have sagt.