Spring til indhold

Kampen mod social kontrol bør være farveblind

Debatindlæg af Karen Ellemann, Minister for ligestilling og nordisk samarbejde

Det er ikke alle piger med etnisk minoritetsbaggrund, der får lov til at deltage i lejrture, fødselsdage og fritidsaktiviteter. Eller som selv vælger venner, kæreste og ægtemænd. Pigerne er underlagt negativ social kontrol, der udspringer af forældede normer, traditioner og familiemønstre.

Det skal vi gøre noget ved. Vi skal ikke acceptere, at der visse steder hersker forældede æresbegreber og kønsroller, som ikke hører hjemme i Danmark. Ligestilling mellem kvinder og mænd er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund. Det kan ikke gradbøjes efter kultur, tradition, religion, eller hvor længe man har været i landet.

Men det kan være endog meget svært at tale klart og uden omsvøb om problemerne, fordi mange er bange for at blive beskyldt for at puste til populistiske holdninger og blive slået i hardkorn med nogen, de ikke deler værdier med.

Det er virkelig et ømt punkt for nogle venstreorienterede politikere og debattører, der indrømmer, at de holder igen med at påpege ligestillingsproblemer blandt etniske minoritetskvinder af frygt for at dele holdninger med mennesker, de normalt ikke er enige med. Som for eksempel sådan en som mig, der er ligestillingsminister i en blå regering.

De er jo uenige med mig, når det kommer til fordelingspolitik, skattepolitik, retspolitik etc. Så de kan have svært ved at være på samme hold, når det gælder debatten om et svært emne som negativ social kontrol i etniske minoritetsmiljøer.

Det paradoksale er, at vi i Danmark på tværs af partipolitik har meget let ved at stå sammen, når det handler om støtten til kvinders rettigheder på globalt plan. Vores internationale omkvæd er, at kvinder skal kunne bestemme, hvem de vil giftes med, hvor mange børn de vil have og hvornår. De skal kunne bestemme over eget liv og egen krop.

Det er tydeligvis lettere at ramme den glasklare ligestillingstone imod social kontrol og anden kvindeundertrykkelse for kvinder i Ghana, Somalia og Bangladesh, end når det kommer til de samme emner i Greve, Slagelse og Brønshøj.

Men det nytter bare ikke noget. Berøringsangsten og den politiske korrekthed skader pigerne i etniske minoritetsmiljøer og ligestillingen i Danmark. Vi bliver nødt til åbent og på tværs af partipolitiske skel at debattere og finde løsninger på problemerne.

Vi skal ikke blindt acceptere for eksempel kønsopdelt svømmeundervisning. Vi skal holde fast i, at i Danmark bader mænd og kvinder sammen både i svømmehallen, på stranden og i badelandet.

Jeg går ind for mere frihed frem for mindre – mere krop frem for mindre. Og det gjorde rødstrømperne bestemt også i 70’erne, da de brændte BH’erne af, og slap brysterne løs.

Det må de gamle rødstrømper huske, når de blander sig i ligestillingsdebatten anno 2017, hvor jomfruhindecheck- og operationer hører til hverdagen i visse miljøer.

Vi må ikke lade os bremse i debatten, fordi folk, der bekender sig til rød og blå blok, bliver bange for at være enige. Kampen for ligestilling og mod negativ social kontrol bør være farveblind.