Spring til indhold

"Vejen til europæisk vækst"

Kronik i Jyllands-Posten den 12. juni 2012

Af europaminister Nicolai Wammen (S)

Alle vil have vækst i Europa. En mulig vækstpakke blev forebredt på europaministermødet i Horsens. For tiden er inde til, at landene siger, hvad de synes vækstdagsordenen skal indeholde. Det er nu, bordet fanger. Det danske formandskab skal hurtigt bearbejde de mange input.

Regeringen er fast besluttet på at skabe vækst og arbejdsplader. Det er målet både for den 2020-plan og det forslag til skattereform, som regeringen har fremsat. Men det er også målet for det danske EU-formandskab, og vi er godt på vej. Vi har allerede fået vedtaget mange vækstfremmende forslag, der kan sætte gang i hjulene igen, og slutspurten er sat ind. Der er god grund til at gøre noget - f.eks. er arbejdsløsheden i EU i dag over ti procent, mens ungdomsarbejdsløsheden i nogle lande når helt over 50 procent.

I det sidste par år har al fokus været på krisehåndteringer og konsolidering for at håndtere den største krise for EU siden Anden Verdenskrig. EU formåede alligevel under disse svære vilkår at vise handlekraft. Der er etableret en brandmur, der skal inddæmme følgevirkningerne af gældskrisen. Med finanspagten har vi lagt fundamentet for sunde europæiske økonomier i fremtiden. Og vi har lavet strammere regler, som overvåger, at medlemslandenes økonomier ikke kører af sporet.

Under det danske formandskab har EU taget et nyt skridt for at komme ud af krisen. Vi har været med til at sætte en kurs, hvor vi både sikrer stabile og ansvarlige økonomier, fremmer og gennemfører strukturreformer samt iværksætter vækst- og beskæftigelsesfremmende tiltag.

Der er mange, der har prøvet at stille vækst og konsolidering op som modsætninger, og som har tegnet et billede af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i den ene lejr og den nye franske præsident, Francois Hollande, i den anden. Det er en falsk opstilling. Det ene giver ikke mening uden det andet, og vi skal have både og. EU-topmødet for få uger siden bekræftede klart, at der skal arbejdes videre med den dobbelte tilgang, som også er det danske formandskabs.

Det er dog tydeligt, at vækstdagsordenen har fået øget vind i sejlene i løbet af vores formandskab, særligt efter præsident Hollandes valgsejr. Fra dansk side er vi meget tilfredse med, at den vækstdagsorden, vi har arbejdet med fra begyndelsen, har fået øget momentum.

På topmødet i maj blev Danmark bedt om, sammen med formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, at arbejde videre med vækstdagsorden frem mod det topmøde i juni, der afslutter vores formandskab. Det er min forhåbning, at vi her vil kunne opnå enighed om en vækstpakke med en række vækst- og beskæftigelsesfremmende initiativer.

Et vigtigt led i forberedelsen var den første samlede drøftelse blandt EU's ministre, som vi havde i Horsens i går. Ideer og forslag flyver rundt, også i pressen. Men nu er tiden kommet til, at landene siger, hvad de synes, vækstdagsordenen skal indeholde. Det er nu, bordet fanger. Det er nu vores opgave som formandskab at arbejde hurtigt videre med de mange forskellige input.

Et helt centralt element i vækstpakken er reform af det indre marked. Vi har allerede skabt resultater, f.eks. har vi sikret billigere mobiltelefoni for europæerne, når de rejser, og lettelse af administrative byrder for små- og mellemstore virksomheder.
Men vi arbejder på at få flere resultater i hus, f.eks. bedre adgang til kapital så virksomhederne bedre kan investere og dermed skabe arbejdspladser.

Potentialet i en reform er enormt, for siden 1992 har det indre marked bidraget med omkring 5 pct. vækst i europæiske BNP og skabt 2,8 millioner job. Men der er et yderligere stort uudnyttet potentiale, som vi skal have realiseret. For eksempel viser undersøgelser, at etablering af et europæisk digitalt indre marked kan give en stigning i EU's BNP på helt op til 4 pct. i 2020.

Hvis vi mener vækst alvorligt, er det også på tide, at vi opnår enighed om det europæiske patent- og energieffektivitetsdirektivet, selvom begge sager er meget svære, og der er vanskelige forhandlinger forude.

Et enhedspatent betyder, at europæiske virksomheder ikke skal søge om patent i hvert EU-land, men kun behøver søge ét sted. Det kan nedbringe omkostningerne til under en tiendedel. Energieffektivitetsdirektivet kan skabe op mod 400.000 job, vækst og forbedre Europas konkurrenceevne.

Vi skal også åbne flere døre for vores produkter. Derfor har en klar dansk mærkesag for formandskabet været at fremme handelsaftaler mellem EU og en række strategiske partnere herunder, Canada, Indien, USA og Japan.

Vi har kæmpet for at fastholde en frihandelsorienteret europæisk handelspolitik for de frihandelsaftaler, der forhandles om, kan tilsammen øge EU's BNP med 2 pct. - svarende til 2.000 mia. kr. - og kan skabe mere end to millioner job.
EU har ikke noget kæmpebudget til at skabe vækst for. Det fylder ”kun” cirka 1 pct. af vores fælles BNP. Men det er alligevel en pæn sum penge, ca. 1.000 mia. euro, som vi hvert syvende år skal blive enige om fordelingen af. Disse forhandlinger har det danske formandskab stået i spidsen for i de sidste fem måneder, og vi er tæt på at nå vores ambitiøse mål om at aflevere en fuld struktur for en endelig aftale.

Selve diskussionen om, hvor mange penge der skal gå til hvilke politikområder, skal først tages under det næste formandskab. En vigtig prioritet er, at budgettet skal målrettes mest muligt mod vækst og beskæftigelse. Vi skal ganske enkelt have mere ”bang for the buck”, som Eisenhower sagde. Lykkes det at skabe opbakning til formandskabets udspil, vil det danske formandskab have sat et flot fingeraftryk, der vil kunne spores en række år frem.

Vi skal også se, om vi kan målrette nogle af de nuværende strukturfondsmidler bedre til at skabe vækst og bekæmpe arbejdsløshed. Fra pressen kunne man godt få det indtryk, at der findes en kasse med ubrugte EU-midler, der samler støv, og som vi bare kan bruge af. Det er ikke helt så let. Der er tale om, at Kommissionen lægger op til, at uprogrammerede strukturfondsmidler i højere grad fokuseres på vækst og beskæftigelse, og det støtter vi stærkt op om.

Et yderligere element i vækstpakken vil være at gøre mulighederne for at foretage investeringer bedre. Det danske formandskab har lige opnået enighed om et forsalg om at åbne for pilotprojekter med projektobligationer, der giver bedre finansieringsmuligheder for investeringer, f.eks. i infrastruktur, der skaber nye arbejdspladser.

I budgetforhandlingerne forhandler man også om at indføre mulig finansiering gennem projektobligationer. Den Europæiske Investeringsbank og Europa-Kommissionen arbejder endvidere på et forslag om at øge den Europæiske Investeringsbanks lånemuligheder, f.eks. ved at forhøje kapitalgrundlaget eller ved at anvende nye innovative risikostyringsinstrumenter.

Og endelig er det vigtigt for det danske formandskab at slå fast, at selvom vi kan gøre meget på EU-niveau, er det primært medlemslandene, der har ansvaret for de politikker, der skaber vækst og beskæftigelse. Derfor er strukturreformer - ligesom dem regeringen arbejder på at gennemføre i Danmark - helt afgørende.
Det er den vækstdagsorden, som Danmark har arbejdet på de hidtidige fem måneder af sit formandskab.

Der er masser af forslag på bordet, og i udførelseb af formandskabet er det vores opgave at samle alle ideerne, få gearet dem mest muligt til at skabe vækst, og få de nødvendige forslag vedtaget. For hvis der ikke er enighed mellem landene og med Europa-Parlamentet, så kommer der ikke vækst eller så meget som ét eneste job ud af de mange gode forslag.

Derfor har vi som formandskab brug for støtte til vækstdagsordenen, og vi har brug for fælles løsninger. Det har vi arbejdet hårdt på under hele formandskabet, og det vil vi arbejde stenhårdt på de sidste uger, så vi får skabt endnu flere resultater, der sætter gang i vækst og beskæftigelse i Europa.
Der venter os svære forhandlinger, men der er samlet set millioner af job på spil, og det er job vi ikke har råd til at undvære