Spring til indhold

Tale ved ”Copenhagen Goodwill Ambassador Corps”  

Tale ved konferencen ”Copenhagen Goodwill Ambassador Corps” den 28. august 2012.

Tak for ordet, Jesper og tak for invitationen til mødet her i dag. Som europaminister er det en fornøjelse at deltage her med så mange goodwill ambassadører samlet. Som I ved, har Europa og EU-samarbejdet brug for goodwill i disse tider. Jeg er også glad for den ambitiøse og løsningsorienterede overskrift for vores møde i dag: ”Sådan bliver vi nummer ét i Europa”. Det er jo også mit mål. Det er også min tilgang at fokusere på løsninger og resultater frem for at spilde tiden på at jamre eller pege fingre, når noget ikke går lige, som vi vil have det.

Baggrundskulissen for vores møde er, at Danmarks konkurrenceevne er udfordret. Vi er røget ud af top-10 i verden og ligger p.t. på en 13 plads ifølge IMDs rangliste. Vi lå sidste år nr. 12. Det er en ærgerlig udvikling og lad mig sige med det samme, at det er en udvikling, som regeringen ser meget alvorligt på. Det er en udvikling, som vi arbejder hårdt på at vende.

Det gør vi nationalt ved at iværksætte de nødvendige reformer, som den tidligere regering veg udenom i 10 år. Og det gør vi på europæisk niveau ved at mase en række offensive væksttiltag igennem EU’s lovmølle i Bruxelles. Her eksisterer der nemlig et vigtigt samspil.

I dag vil jeg gerne tale lidt om dette samspil mellem det nationale og det europæiske, fordi det spiller en væsentlig rolle for at få gang i væksten og beskæftigelsen i Danmark. Det gør det ikke mindst, fordi vi afsætter op imod 70 procent af vores eksport på de europæiske nærmarkeder. Danmark er ingen ø, men en integreret del af et samarbejdende Europa. Det betyder, at hvis Europa er forkølet, så nyser vi her i landet.

Derfor var det også regeringens hovedprioritet under det danske EU-formandskab at komme i mål med EU-lovgivning, som kunne yde et markant og håndgribeligt vækstbidrag til dansk økonomi. Det lykkedes – ikke uden hiv og sving, og ikke uden at indgå kompromisser undervejs, men det lykkedes! Vi fik bl.a. vedtaget en vækstpagt, en digitalisering af EU’s Indre Marked, et nyt patentsystem i EU, et direktiv om energieffektivitet og et forslag om nemmere adgang til venture-kapital. Og vi banede vejen for en forhåbentlig snarlig afslutning af forhandlingerne om udbygning af den europæiske el-infrastruktur. En udbygning, der for alvor vil kunne sætte fart på indfasningen af vedvarende energi i det europæiske el-net. Alt sammen tiltag, der forventes at få en positiv, afsmittende effekt på dansk økonomi.

Eksempelvis har EU-Kommissionen beregnet, at direktivet om energieffektivitet alene vil skabe flere hundrede tusinde jobs i Europa, skabe ny vækst og give energibesparelser for adskillige milliarder euro inden 2020. Det er store tal, som vi nu skal have helt i hus gennem en effektiv og konsekvent udrulning af direktivet i de kommende år. Og Danmark er særlig godt rustet til at få gavn af den udrulning, fordi flere danske virksomheder er internationale frontløbere, når det gælder salg og udvikling af energirigtige teknologier.  Vi har igennem de sidste 10-20 år opbygget teknologiske spidskompetencer og virksomhedsklynger på det grønne område generelt, som giver os rigtig gode kort på hånden til at få del i de milliarder, som EU’s klima- og energimålsætninger frem mod 2020 vil føre med sig. Det være sig i nye investeringer, i nye arbejdspladser, i ny forskning eller i nye fabrikker.

I sidste uge besøgte jeg netop én af vores grønne frontløbere – byggevirksomheden worldFLEXhome i Frederiksværk. Den har lige konstrueret den første lavenergi-bolig, som lever op til EU’s 2020-målsætninger og de internationale klasse 1-krav om miljørigtige byggestandarder. Virksomheden har indgået en aftale med bystyret i den kinesiske by Wuxi, der har 6,4 millioner indbyggere, om at få udstillingsgrunde stillet til rådighed i fem år med henblik på at få gang i salget af husene til den voksende kinesiske middelklasse. Ifølge worldFLEXhome vil der blive bygget 12 millioner privatboliger alene i år i Kina og 35 millioner i 2015, hvoraf 30 procent vil være villaer, rækkehuse og townhouses. Det er et enormt spændende projekt og ét af den slags pilotprojekter, der viser potentialet i en grøn vækststrategi for Danmark. Projektet demonstrerer også helt konkret, at globaliseringen giver os kæmpe økonomiske muligheder.

Muligheder, som vel at mærke kræver, at danske virksomheder forstår at rette blikket mod de nye vækstmarkeder, og at de kender deres besøgelsestid. Samtidig er det regeringens og Folketingets opgave at sikre, at danske virksomheder har de bedst mulige rammebetingelser for at vokse og komme ud i verden.       

Selv om vores eksport til vækstmarkederne bliver overordentlig vigtig de kommende år, er Europa imidlertid – for nu at parafrasere H.C. Andersen – derfra, hvor vores verden går. Det må vi ikke glemme. I en globaliseret verden har vi som land brug for stabilitet i eurozonen. Vi har brug for, at der kommer gang i hjulene i de europæiske økonomer, og vi har brug for, at tilliden vender tilbage til Europa. Både tilliden fra de internationale finansmarkeder til Europas håndtering af gældskrisen og tilliden fra europæiske forbrugere til deres egne økonomiske fremtidsudsigter. Forbrugeroptimismen i Europa betyder meget for afsætningen af dansk eksport. At Europas ve og vel spiller en nøglerolle for os er der intet nyt i, og det er heller ikke særlig svært at sætte sig ind i, hvis man ser på, hvad EU’s Indre Marked betyder for danske virksomheder.

Derfor er ét af mine budskaber til jer i dag, at vi danskere bør omfavne Europa langt mere, end vi traditionelt har haft for vane. Vi bør som land i langt højere grad være med til at tage ejerskab for Europas udvikling. Mentalt bør vi opgive forestillingen om, at vi kan vælge Europa til eller fra. Det kan vi ikke. Det er ikke noget tag-selv-bord. Derfor agter jeg som europaminister at være en aktiv krumtap i vores hjemlige europadebat i den kommende tid, for vi har brug for en mere oprigtig debat om, hvad der er godt og skidt ved samarbejdet i EU. Jeg er med på, at år med fokus på institutionelle reformer og krisehåndtering har slidt på opbakningen i den danske befolkning til EU. Det er forståeligt, men det har desværre skygget for de mange små og store nyttige resultater for Danmark – for vores virksomheder og for borgerne - som er en vigtig del af virkeligheden om vores EU-medlemskab. Resultaterne og begrænsningerne i samarbejdet skal frem i lyset, og vi skal stå ved EU’s store og positive betydning for det danske samfund.

Kære goodwill ambassadører, kære publikum,

Hvordan bliver vi nummer ét? Det er spørgsmålet for os i dag, og jeg mener som sagt, at svaret ligger gemt i samspillet mellem det nationale og det europæiske. Jeg har talt om de resultater, vi kom i mål med under det danske EU-formandskab og om Europas betydning for vækst og beskæftigelse herhjemme, men hvad så med det nationale? Hvad så med den danske konkurrenceevne?

Her er det vigtigt for mig at slå følgende fast. Regeringen vil fortsætte indsatsen for at styrke vores konkurrenceevne. Ligesom med Europa hersker der ikke valgfrihed her. Hvis vi i fremtiden gerne vil have råd til et godt og ordentligt velfærdssamfund. Hvis vi gerne vil have råd til et stærkt socialt sikkerhedsnet, gratis behandling på sygehusene, en ældreforsorg med kvalitet og et uddannelsessystem i verdensklasse, så skal vores konkurrenceevne ligge i top. Nationaløkonomisk er det en nødvendighed. Jeg har med glæde bemærket, at de seneste tal fra Danmarks Arbejdsgiverforening vidner om en vis styrkelse af vores konkurrenceevne takket være dansk løntilbageholdenhed i forhold til Sverige og Tyskland og ikke mindst øget produktivitet i de danske virksomheder. Det er godt nyt, men det er også kun en spæd begyndelse. Der er et godt stykke vej endnu, og vi må for alt i verden ikke tro, at den hellige grav er vel forvaret nu. Vi skal fortsætte indsatsen.

Samtidig vil jeg også gerne slå fast, at regeringen lægger stor vægt på, at danske løn- og arbejdsvilkår er ordentlige, og at vores overførelsesindkomster ligger på et niveau, så en fyreseddel ikke er ensbetydende med øjeblikkelig økonomisk deroute. Det skal vi holde fast ved, og vi skal også holde fast i den danske arbejdsmarkedsmodel. Det er en helt grundlæggende dansk kerneværdi, at vi kan snakke os til rette med hinanden på fredelig vis på trods af forskellige udgangspunkter. Husk på: det er i sig selv et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til andre lande med tradition for strejker og konflikter på arbejdsmarkedet.  

Den danske model har skabt ét af de mest fredelige, fleksible og effektive arbejdsmarkeder til gavn for både virksomhedernes konkurrenceevne og lønmodtagernes vilkår. Vi hverken kan eller vil rulle globaliseringen tilbage. Globaliseringen er kommet for at blive, og det globale pres på vores konkurrenceevne vil kun vokse. Derfor ligger det i denne regerings DNA, at der i den nuværende regeringsperiode skal gennemføres reformer.

Reformer af folkeskolen, som bl.a. kan bidrage til at bryde den negative sociale arv, hvor fire ud af 10 børn af ufaglærte forældre selv ender uden anden uddannelse end folkeskolen. Reformer af ungdomsuddannelserne, der kan bidrage til at nedbringe vores alt for høje ungdomsarbejdsløshed og reformer, der gør det nemmere  at blive iværksætter i Danmark og hjælper iværksættere med at få deres virksomheder til at vokse sig store. I sammenligning med andre lande grundlægges der for få nye virksomheder i Danmark, og dem, der bliver grundlagt, vokser for langsomt. Det skal ændres.

Lad mig derfor som afrunding fremhæve, at selv om Danmark har et godt udgangspunkt i form af et fleksibelt arbejdsmarked og en veluddannet arbejdsstyrke, så vil vores evne og vilje til reformer blive et helt afgørende succeskriterium for os i de kommende år. Uden en stærk konkurrenceevne står vi chanceløse i kampen for at realisere et Danmark, hvor vi også i fremtiden kan nyde så store fælles goder, som vi kan i dag. Det er frem for alt af den grund, at vi skal være nummer ét! Tak for ordet.