Spring til indhold

Tale ved debatarrangementet ”Fremtidens Europa”

Tale ved debatarrangementet ”Fremtidens Europa" den 30. april 2013 på Københavns Universitet. Emne: ”Danmarks placering i fremtidens Europa”

Kære deltagere i dette debatmøde, mine damer og herrer. Tak til arrangørerne, Center for Europæisk politik på Københavns Universitet, Dansk Industri og CO-Industri, for invitationen til at deltage i dette debatmøde.

Jeg har glædet mig meget til at komme i dag, fordi det er så  vigtigt, at vi tager os tid til at debattere Fremtidens Europa - og selvfølgelig også Danmarks placering heri. EU-toget har kørt stærkt i de senere år, og tempoet er fortsat højt - selvom hastigheden er sat ned.

Hvilket gear vi kører i efter det tyske valg i september, er det svært at sige. Det vil også afhænge af de sydeuropæiske landes håndtering af gældskrisen, euro-gruppens beslutninger og finansmarkedernes reaktion.

Men uanset hastighed i integrationen er det af stor betydning, at vi hele tiden overvejer vores rolle og placering. For Europas skyld, for vores egen skyld - så vi ikke bliver fanget på hælene. Timingen af dette debatmøde kunne næppe være bedre. Netop i sidste uge lød startskuddet for drøftelserne af en ny europapolitisk aftale. Nu sætter vi os sammen for at blive enige om vores vej i EU anno 2013.

Den nuværende europapolitiske aftale er fra 2008, og den var grundlaget for, at vi ratificerede Lissabon-traktaten. Siden er der som bekendt sket meget i EU, ikke mindst forårsaget af økonomiske og finansielle udfordringer. Derfor har vi i regeringen ønsket at forny og supplere aftalen fra 2008.

Det EU, som vi kendte før krisen, er grundlæggende forandret i dag. Og konturerne til det EU, som tegner sig på den anden side af krisen, er fortsat uklare. Udviklingen kan man enten vælge at være passiv tilskuer til. Eller man kan være aktiv deltager. I regeringen vælger vi det sidste. Derfor ønsker vi, at vi også herhjemme tager debatten om EU’s udvikling, og om Danmarks rolle og placering heri.

For regeringen er det vigtigt, at dansk europapolitik hviler på det bredset mulige flertal i Folketinget. Det har vi en lang tradition for i Danmark. Derfor er det mit håb, at vi kan blive enige om en konstruktiv, fremrettet europapolitisk aftale inden sommerferien. Det er vigtigt for Danmark og for danskerne.

Men hvad er det så for et EU, vi skal forholde os til?

Jeg afslører vist ingen statshemmelighed ved at sige, at EU i de sidste fire år har befundet sig i en krise, og at vi kun langsomt er på vej mod bedre tider. Bankrise, gældskrise og måske også en tillidskrise for hele EU-projektet. Nogle udefra har endda stillet spørgsmålstegn ved, om EU ville kunne løse problemerne. Om EU-landene ville være i stand til at håndtere de fælles udfordringer ved fælles handlinger?

I dag kan vi heldigvis sige, at dommedagsprofeterne tog fejl. Vi har leveret på mange afgørende områder, og vi er kommet langt i bestræbelserne på komme fri af krisen. Men vi er stadig ikke i mål. Der ligger meget arbejde forude, og arbejdstøjet kan langt fra hænges i klædeskabet.

Et af de steder, hvor vi har set de største forandringer, er inden for det økonomiske og monetære samarbejde – ØMU’en. Vi er blevet enige omstrammere og bedre regler, som vil gøre ØMU’en stærkere og mere effektfuld. Og samtidig sikre en bedre efterlevelse af de fælles regler.

Vi er også blevet enige om at stramme reglerne for statsbudgetterne via Finanspagten; vi har sørget for at få etableret en solidaritetsmekanisme for Euro-lande i problemer; og vi har fundet frem til et godt kompromis vedrørende fælles banktilsyn, det første skridt mod en bankunion. Snart skal vi drøfte en fælles afviklingsmekanisme for pengeinstitutter, som er kommet i uføre.

Det overordnede princip har i igennem hele processen været både solidaritet og strenge betingelser. Det er den rette tilgang, og resultaterne er begyndt at bære frugt.

Men vi er ikke færdige. Der bliver fortsat arbejdet med idéer om yderligere koordinering af nationale reformer, individuelle kontrakter for konkurrenceevne og vækst, finansiel understøttelse af sådanne kontrakter, øget social dialog samt styrket demokratisk legitimitet.

For mig er det selvfølgelig vigtigt, at vi bliver i stand til bedre at undgå økonomiske kriser fremover, men det er også af stor betydning, at vi har det sociale aspekt med. Det forventer befolkningerne af os. Og samtidig må vi sikre, at nye initiativer går hånd i hånd med en styrket demokratisk legitimitet. Her kunne nationale parlamenter med fordel inddrages mere – en dagsorden, som vores eget Europaudvalg i høj grad allerede er med til at løfte.

Uanset hvilke udfordringer vi står over for, må vi altid holde fast i vores demokratiske styreform. Nuvel, det er til tider en udfordring at håndtere finansmarkedernes enorme hastighed. Men sådan er det. Vort demokrati er vores styrke – også selvom den tager tid og nogen gange kan være besværlig! Jeg forventer, at der også efter topmødet i juni vil blive arbejdet videre med at styrke ØMU’en. Det er for tidligt at spå om den konkrete udvikling, ligesom det også er for tidligt at spekulere i traktatændringer. Lige nu er traktatændringer ikke på bordet, men vi kan ikke udelukke, at spørgsmålet bliver rejst igen, selvom jeg ikke umiddelbart ser behov for det.

Udviklingen i EU stiller et land som Danmark over for nogle helt grundlæggende valg – ikke mindst i lyset af vores Euro-forbehold. Hvor skal vi placere os, hvilke nye initiativer skal vi gå med i? Er det en fordel for Danmark at gå med i for eksempel bankunionen, eller er vi bedre tjent med at være uden for? Og hvad med Eurozone-landene? Ønsker vi at tage et medansvar for, at Eurozonen kommer ud af krisen, eller står vi os bedre ved at lægge afstand? Hopper vi på Englandsbåden på vej væk fra EU, eller vil vi hellere køre over Fehmern-broen?

Regeringens holdning er krystalklar. Danske interesser varetages bedst ved at være så tæt på kernen i EU som muligt. Det er her, vi hører til. Det er her, vores fremtid ligger. At være så tæt på kernen som muligt er ikke bare et slogan. Hvad der er muligt på det økonomiske område er givet af Euro-forbeholdet. Det siger sig selv, at regeringen ikke vil kunne gå med til nye tiltag, som strider mod vores forbehold. Hvad der er ønskeligt for Danmark, vil altid være en konkret afvejning af hvilke europapolitiske og nationale interesser vi har i et samarbejde.

Min jyske opvækst kommer nok til at skinne lidt igennem, når vi skal afgøre, hvordan vi finder ud af det. Vi skal være snusfornuftige og benytte os af dansk pragmatisme. Med andre ord, vi skal tage stilling til nye initiativer fra sag til sag og nøje vurdere fordele og ulemper for Danmark og for Europa. På den måde når vi de bedste resultater. Der kan ikke gives en facitliste på forhånd.

For eksempel kan vi ikke tage stilling til, om vi skal med i et fælles europæisk banktilsyn, der kan beslutte hvilke banker der kan lukkes, før vi kender betingelserne og spillereglerne for, hvordan systemiske banker - og dermed også nogle af vores banker - skal kunne reddes.
 
Det er helt afgørende for mig, at vi fortsat agerer som en troværdig partner i det europæiske samarbejde. Vi støtter de tiltag, som styrker Eurozonen, og vi bidrager i forhandlingerne til at finde gode løsninger for EU og for Danmark. Det er vores tilgang, vores måde at være medlem af EU på.

EU er ikke et tag-selv-bord. Uanset om vi vil det eller ej, er vi som et lille land med en åben økonomi dybt påvirket af udviklingen i de andre europæiske lande. Derfor er svaret, at EU er den bedste platform for dansk indflydelse på udviklingen. Regeringen ønsker et stærkt Danmark i et stærkt EU.

Det giver os mulighed for at være med til at træffe gode beslutninger i EU til gavn for de europæiske borgere. I mange europæiske lande er borgerne hårdt ramt af den økonomiske krise, og alle EU-lande kan bruge vækstfremmede initiativer.

Derfor er jeg glad for, at vi også på EU-plan har taget nogle vigtige skridt i retning af mere vækst og beskæftigelse. Vi kan ikke alene spare os ud af krisen. Tiltag på fælleskabsniveau giver mening, fordi vores økonomier i dag hænger så tæt sammen, og der er samtidig stordriftsfordele at hente.

For mig er det vigtigt, at vi har fokus på ”hele 3 ting på én gang” [det er næsten som et Kinder-æg!]: sunde offentlige finanser, gode og nødvendige reformer og fokus på at skabe arbejdspladser. Det er den eneste måde hvorpå, vi kan efterlade krisen på perronen.

Vi har et særligt ansvar for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i Europa. Tallene er alarmerende. 7,5 mio. unge europæere er hverken i uddannelse eller job. I de sydeuropæiske lande står det værst til. Ledigheden blandt unge mellem 15 år og 24 år har i Spanien rundet 55 %. I Grækenland er det endnu værre. Knap 60 % af de unge er arbejdsløse. Der er en reel risiko for at tabe en europæisk generation på gulvet. Det må ikke ske!
 
Det er naturligvis vigtigt at huske, at beskæftigelsespolitik først og fremmest er et nationalt ansvar. Det ved landene godt. Heldigvis oplever jeg en stor erkendelse af problemets omfang og behovet for at gøre noget, når jeg mødes med mine ministerkolleger i EU.

Men det er positivt, at man også kan gøre noget på EU-niveau. Beskæftigelsesministrene blev i slutningen af februar enige om en ”unge-garanti”, der lægger op til en mere målrettet indsats [á la den danske tilgang]. Og i EU’s nye flerårige budget er der afsat 6 mia. euro til netop indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed. Det er vigtige skridt i den rigtige retning.

At få gang i væksten vil også have en positiv indvirkning på ungdomsarbejdsløsheden. Fra dansk side var vi derfor meget tilfredse med, at der i EU’s nye flerårige budget bliver afsat flere ressourcer til forskning, uddannelse, infrastruktur og mere fokus på miljø, klima og energi. Med andre ord: flere penge til bæredygtige, vækstorienterede politikker. Det var netop, hvad vi aktivt arbejdede for i hele forhandlingsforløbet. Nuvel, vi mangler stadig Europa-Parlamentets godkendelse af det flerårige budget, men jeg er ikke i tvivl om, at de vil støtte vækstskabende tiltag.
 
Det var også glædeligt, at vi under dansk EU-formandskab kom i mål med Vækst- og Beskæftigelsespagten, og nu sættes alle sejl ind for at føre pagten ud i livet. Et af elementerne er at få gang i det uudnyttede potentielle, vi stadig har i det indre marked.

I den kommende tid har vi i EU fortsat fokus på at skabe arbejdspladser. På EU-topmødet i maj vil stats- og regeringslederne tale om energi, herunder hvordan energipolitikken også kan være med til at skabe vækst og styrke konkurrenceevnen. Til efteråret har EU-topmødet innovation og det digitale indre marked på dagsordenen. Copenhagen Economics vurderer, at BNP vil kunne stige med op til 4 %, hvis et digitalt indre marked fuldføres inden 2020.

Disse eksempler blot for at understrege den målrettede opmærksomhed blandt EU-landene på højeste plan for at sætte ind, hvor man kan, for at skabe vækst. Alle ved, at der fortsat skal arbejdes hårdt for at komme ud af krisen. Vi er på vej i den rigtige retning, men vi har ingenlunde krydset målstregen endnu.
 
EU handler om meget mere end økonomi, vigtigt som det er især for tiden. EU er nemlig også et værdifællesskab. Tillad mig at citere den tidligere tyske præsident, Richard von Weizsäcker:

“Wo Freiheit, Menscherechte und Pluralismus sind, da ist Europa.”

Vores værdier er ikke kun vigtige for at sikre et stærkt fællesskab internt, de er også vigtige i forhold til, at Europa kan præge den globale udvikling.

Vi har alle sammen i EU et ansvar for at sikre, at vores fælles værdier respektives og efterleves. Desværre har vi over de seneste år set, at der har været rejst tvivl om enkelte medlemslandes respekt for de grundlæggende værdier, som traktaten og vores fællesskab bygger på. Det er et problem, som vi skal tage meget seriøst.

Derfor sendte Danmark sammen med Tyskland, Finland og Holland i begyndelsen af sidste måned et brev til Kommissionsformand Barroso, hvori vi gav udtryk for et ønske om en mere effektiv mekanisme til at sikre, at EU-landene overholder de grundlæggende værdier.

Traktatens artikel 7-procedure (i dagligt EU-sprog også kaldet ”atombomben”), som kan ende med, at et land får suspenderet sine stemmerettigheder i Rådet, hvis det groft overtræder vores fælles værdier, er for tung og for svær at anvende i praksis.

Det ville være bedre, hvis EU havde flere værktøjer til at kunne håndtere den slags udfordringer konstruktivt på. Og meget gerne på et tidligere stadie for dermed at undgå, at problemet eskalerer. Det er vigtigt for det medlemsland, som udsættes for kritik, og det er vigtigt for vores fællesskab.

I brevet har vi bevidst ikke lagt os fast på konkrete nye værktøjer. Det er for tidligt. Forslaget spænder derfor bredt - fra tidlig politisk dialog med lande, der er på vej ud i uføre, til som en sidste udvej eventuel suspension af EU-midler. Det er ønsket med brevet, at det skulle tjene som startskud til en politisk dialog om nærmere behov og relevante midler.

Derfor var jeg også glad for, at emnet var sat på dagsordenen på det seneste møde med mine europæiske ministerkolleger i Rådet for Almindelige Anliggender den 22. april. Det var positivt at kunne konstatere, at der rundt om bordet var en grundlæggende opbakning til at drøfte emnet nærmere.

Lad mig slutte, hvor jeg begyndte. Tak fordi I har taget initiativ til dette debatmøde om Europas Fremtid. Vigtigheden af at debattere Europas Fremtid og Danmarks rolle heri kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved, og jeg ser frem til eftermiddagens paneldebat.

Tak for jeres opmærksomhed.