Spring til indhold

"Det europæiske samarbejde virker"

Kronik i Politiken den 5. oktober 2012 

Af Nicolai Wammen (S), Jens Joel (S), Sofie Carsten Nielsen (R) Og Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Efter 40 år i EU må vi konstatere, at det er meget mere at fejre end at beklage. Men konstruktionen står og falder med hele tiden at blive udviklet. 

I DENNE UGE er det 40 år siden, at danskerne sagde ja til at blive medlemmer af EF. Det var en historisk vigtig beslutning for Danmark, som vi i dag har god grund til at markere. Vi har også grund til at være meget tilfredse med beslutningen. For selv om der står både gældskrise og fnanskrise i avisoverskrifterne, er EU's indre marked verdens største marked. Og EU er det suverænt største marked for Danmark. To tredjedele af alt, hvad Danmark eksporterer, bliver solgt til EU. Og en halv million arbejdspladser er tæt knyttet til eksporten til Europa. Det er ikke til at tage fejl af.

Europas betydning i den politiske debat i USA er heller ikke til at tage fejl af. I Washington følger man den økonomiske udvikling i Europa meget nøje. Her er både demokraternes og republikanernes strateger enige om, at den amerikanske økonomi først får rigtig gang i hjulene, når Europa kommer i gang igen. USA er som verdens andet største marked helt afhængigt af Europa.

Vi har for tiden stærkt fokus på de ny vækstmarkeder i Asien. Og det skal vi, for de nye muligheder for dansk erhvervsliv skal udnyttes 100 procent. Men det må ikke være på bekostning af vores engagement i Europa, som oppositionen foreslår.

Det ville være absurd, fordi EU's økonomiske betydning - også globalt set - er helt central. Og det er ikke kun USA, der er afhængig af det europæiske marked.

Det er Kina og de andre vækstøkonomier også. De ved, at en langsigtet løsning af eurokrisen og ny dynamik i den europæiske økonomi er forudsætningen for, at de kan holde dampen oppe. Og så skal vi i øvrigt huske at holde fast i proportionerne.

Ingen kan forvente vækstrater som de kinesiske i veludviklede økonomier som EU og USA. Men husk også, at blot en enkelt procents vækst i Europa skaber lige så mange nye arbejdspladser i Danmark som 15 procent vækst i de ny vækstøkonomier.

Omvendt ville euroens sammenbrud også for os få katastrofale konsekvenser.

Derfor er intet vigtigere for dansk økonomi lige nu end de beslutninger om euroens fremtid, som skal træffes i løbet af efteråret.

Og lige præcis her giver EU-medlemskabet os mulighed for medindflydelse og for at sikre danske arbejdspladser og dansk erhvervslivs interesser. Men indflydelsen kommer ikke af sig selv. At få gennemslagskraft som et lille land uden for euroen kræver hårdt arbejde hver eneste dag af politikere og embedsmænd i København og af hele vores netværk af ambassader, som skaffer informationer og bygger de nødvendige alliancer. Derfor må vi ikke nu begynde at vende ryggen til Europa og svække vores engagement i EU. Tværtimod! Men EU handler ikke bare om økonomi.

For 40 år siden var det et Europa hærget af krig, der var befolkningens friske erindring. Med det europæiske samarbejde blev lande bundet sammen gennem økonomisk integration. Lande, der bare få år tidligere havde været fjender, blev politiske partnere. Det lyder lidt højtideligt, men netop når vi markerer 40-året, er der grund til at minde hinanden om, at EU frem for alt er et fredens projekt. Et fredens projekt, hvor varig fred er baseret på respekt for menneskerettigheder og sociale rettigheder. I dag kender vi et EU, hvor vi nok kan være bragende enige, men hvor krig ikke længere er et redskab i værktøjskassen. I stedet sætter vi os rundt om forhandlingsbordet og finder en løsning - også selv om det bestemt ikke er nemt. Og også selv om løsningerne ikke nødvendigvis er lige smukke.

Da Muren faldt, og Jerntæppet smuldrede, videreførte vi EU som et fredens projekt. Med udvidelsen mod øst i 2002 lykkedes det at forvandle Jerntæppet til et mangfoldigt sammenvævet europæisk tæppe af fred. At freden i Europa ikke er noget, vi bare kan tage for givet, var de blodige Balkankrige en brutal påmindelse om. Vi er overbevist om, at det også er EU, der har nøglen til at skabe en varig fredelig løsning på det vestlige Balkan. Ved at vi fra EU stiller klare krav om, at landene vælger reformvejen, kan EU endnu en gang være med til at skabe den stabile fred i regionen, som vi andre steder i Europa næsten tager for givet i dag.

MED VORES ja for 40 år siden blev vi selv en aktiv del af et enestående fredsprojekt.

Heldigvis har vores ja også givet en række kontante fordele. Det var nemlig takket være vores ja, at Danmark fik medindflydelse på udformningen af det indre marked.

Det er det indre marked, der betyder, at både varer, personer og penge frit kan bevæge sig inden for EU. Der er ingen grænsekontrol inden for EU, når vi pakker bilen og kører sydpå. Vores virksomheder skal heller ikke igennem dyre og bureaukratiske toldbetalinger, hver eneste gang de skal handle med hinanden. I dag tager vi det for givet. Men det var på ingen måder en selvfølgelighed i 1972.

Hvem tænker på, at der er en klar forbindelse mellem de lave minuttakster, vi i dag betaler for at tale med hinanden på telefonen på den ene side og en stribe EU direktiver om åbne netværk og konkurrenceforhold blandt teleudbydere på den anden side? Der var tale om fælles europæisk lovgivning, der revolutionerede telelandskabet fra de nationale monopolers klub til den nuværende konkurrence mellem et utal af firmaer. Alt sammen til gavn for de europæiske forbrugere. Det seneste skud på stammen i den proces kom i hus under det nylig overståede danske EUformandskab.

Her fik vi en aftale på plads om lavere mobil- og datapriser ved opkald fra udlandet.

Et andet eksempel er det fantastiske Erasmus-program, som har givet tusindvis af danske studerende mulighed for at tage en del af studiet på en anden europæisk uddannelsesinstitution. En masse viden og gode venskaber er skabt på den baggrund. Eller tænk på, hvordan vi gennem fælles regler på fødevareområdet kan give 500 millioner forbrugere i Europa sikrere og sundere fødevarer. Takket være det indre marked kan vi vælge mellem parmaskinke, chorizopølse og franske oste til rimelige priser i supermarkedet.

MEN VAR DET så bare et tilfælde, og kunne Danmark automatisk have opnået de samme fordele uden for fællesskabet? Det mener vi ikke, vi kunne. Til gengæld mener vi, det er udtryk for en god dansk pragmatisk tilgang til fælles udfordringer, at vi bidrager med det seriøse arbejde om at finde holdbare løsninger.

Betyder det så, at fællesskabet er perfekt, som vi kender det i dag? Det mener vi ikke. Vi kæmper til stadighed for, at der skæres ned på landbrugsstøtten og i stedet investeres mere i forskning og grøn omstilling. Og vi afviste blankt, da EU kommissionen foreslog at blande sig i konfliktretten på arbejdsmarkedet. EU er ikke perfekt, og det er heller ikke alt, der bør reguleres gennem EU. Men det er vores overbevisning, at havde vi ikke EU, ville vi være nødt til at opfinde det på ny. For Europa har brug for de fælles løsninger.

Og Danmark har brug for Europa. Vi har brug for at stå sammen for at komme ud af krisen.

Danmark har brug for EU i økonomisk forstand, men også i politisk forstand.

Dansk interessevaretagelse både i internationale fora som FN, Nato og WTO og bilateralt i forhold til tredjelande opnår en helt anden tyngde, fordi vi er en del af EU og kan agere i et fællesskab med 26 andre europæiske lande. Europæisk fodslag er særdeles vigtigt for et land af Danmarks størrelse.

De gange, hvor det ikke lykkes, og hvor Europa ikke formår at tale med én stemme på globale spørgsmål, mister Europa og derigennem Danmark indflydelse.

Længere er den ikke. Derfor var det også magtpåliggende for det danske EU-formandskab at agere brobygger i en periode med høj bølgegang i det europæiske samarbejde.

Det var en hovedopgave for det danske formandskab at vise, at EU på trods af finanskrise og gældskrise kunne levere konkrete resultater til gavn for de europæiske borgere, og det gjorde EU.

Et stærkt og velfungerende EU er nøglen til effektiv dansk interessevaretagelse i en globaliseret verden. Det indebærer, at Danmark også fremover får brug for slagkraftige ambassader rundt omkring i Europa til at pleje tætte politiske forbindelser, fremme dansk eksport eller markedsføre dansk kultur. Vi er i stand til løbende at tilpasse antallet af medarbejdere og fordelingen af opgaver på alle danske ambassader, men vi må ikke vende blikket væk fra Europa i betagelse over den økonomiske vækst i andre dele af verden. Dertil betyder Europa simpelthen for meget for Danmark, og det vil det også gøre i fremtiden.

Mange lande i verden kigger i dag til Europa for at finde inspiration. Det er Europa og de europæiske værdier, som unge egyptere, libyere og tunesere har bekendt sig til under det arabiske forår. Det er også et stærkt og vedvarende ønske om at blive et ' normalt' europæisk land, som er hele omdrejningspunktet i EU's udvidelsesproces.

Her står en gruppe kandidatlande og banker på EU's dør. De er parat til at påtage sig vanskelige og vidtrækkende reformer, fordi de vil være en del af Europa, og fordi de europæiske samfund opleves som attraktive samfund af befolkningerne.

Det er på den anden side klart, at vi skal arbejde hårdt og målrettet de kommende år for at fastholde og udvikle og fastholde Europas tiltrækningskraft. EU har bidraget til at skabe samfund med velfærd og høj livskvalitet for det brede flertal og ikke kun de få begunstigede, men Europa er udfordret i dag. Vores velstand er ikke kommet af sig selv, og den er heller ingen selvfølgelighed, der altid vil være der uden en aktiv indsats. Det er set adskillige gange i verdenshistorien, at rige lande er blevet fattige af egen kraft, fordi deres politikere ikke formåede at træffe de rigtige beslutninger i tide. Det kan også ske for de europæiske lande, hvis vi ikke strammer os an. Det er vores pligt at udvise rettidig omhu.

HVIS Europa skal forblive en attråværdig region, kræver det strukturreformer og større økonomisk ansvarlighed i hvert enkelt medlemsland. Men det kræver også, at vi i fællesskab skaber fornuftig regulering af, hvordan de finansielle markeder er konstrueret og finansieret. Samtidig skal vi have en ambitiøs vækstpolitik, der investerer i arbejdspladser og uddannelse.

Det er den danske tilgang, og vi er glade for, at der i EU-kredsen er stadig større opbakning hertil. I vores krisehåndtering bliver Europa nødt til at gå på to ben - vækst og konsolidering, hvis vi skal ud på den anden side af krisen med vores værdier og samfundsmodel i god behold.

EU's hovedudfordring er håndtering af krisen, samtidig med at vi holder sammen på fællesskabet.

De sidste ti år har desværre vist, hvordan gæld og de finansielle markeders ageren kan have meget alvorlige konsekvenser for en hel region, hvis vi ikke står sammen. Nu skal vi høste frugterne af de samarbejdsmuligheder, vi har i dag. Men vi skal heller ikke være bange for at tænke nyt. Danmark skal fortsat aktivt være med til at finde løsninger og svar på EU's og Europas udfordringer. Vi skal påvirke EU's udvikling, være en del af forhandlingerne, præge arbejdet. Derfor har vi heller ikke på forhånd meldt os ud af forhandlingerne om et fælles EU-banktilsyn. Vi indgår aktivt og åbent i drøftelserne og lægger vægt på, at vi ikke skal have et system, hvor skatteyderne skal bære omkostningerne ved bankkriser.

VORES ambition for det europæiske samarbejde rækker dog videre end blot økonomisk krisehåndtering. EU skal fortsat bevise sin eksistensberettigelse ved at levere konkrete resultater på områder lige fra miljø- og forbrugerbeskyttelse til krav til bankers kapitalbeholdning. Men Europa bliver også nødt til at se det langsigtede perspektiv for bedre at kunne gribe globaliseringens muligheder. Vi må ikke forpasse chancen for at blive en vinderregion på den grønne dagsorden, fordi den økonomiske krise tager al vores opmærksomhed.

Europas førerposition inden for grøn teknologi er i dag under pres. Ligesom i sportsverdenen findes der i politik tidspunkter, hvor det ikke er nok at spille henholdende for at bevare en føring.

Europa befinder sig i sådan en situation på det grønne område i dag. Hvis vi gerne vil høste de økonomiske gevinster ved en global omstilling til en grøn økonomi, skal EU satse mere offensivt. Vi kom et vigtigt skridt fremad under det danske EU-formandskab med direktivet om energieffektivitet. Vi vil arbejde hårdt for, at EU fortsætter ad den vej mod flere grønne arbejdspladser i Europa.

I denne uge er der gået 40 år med Danmark som en integreret del af det europæiske samarbejde. Det er 40 år, hvor det samarbejdende Europa har bidraget til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, og hvor Danmark bl. a. har bidraget til at gøre Europa grønnere og mere åbent. Der er god grund til at fejre begge dele. Men der er samtidig også grund til, at vi smøger ærmerne op for at sikre, at et intelligent samarbejde i EU skaber mere retfærdig velstand og velfærd for danskerne, men også styrker vores europæiske model som rollemodel for andre dele af verden. Den opgave bør vi som europæere og danskere tage på os de næste 40 år.

Nicolai Wammen er europaminister (S), Jens Joel er EU-ordfører (S), Sofie Carsten Nielsen er Europa-, forsknings- og ligestillingsordfører (R) og Lisbeth Bech Poulsen er EU-ordfører (SF).