Spring til indhold

WHO - FNs organisation for sundhed

WHO har sundhedsspørgsmål som sit hovedansvarsområde. WHOs hovedkvarter ligger i Genève (Schweiz). 

Som de øvrige særorganisationer i FN beskæftiger WHO sig især med normskabende virksomhed og informationsudveksling gennem studier og konferencer, og gennem behandling og vedtagelse af et stort antal konventioner og anbefalinger. WHO har imidlertid fra starten også udført omfattende operationelle udviklingsaktiviteter i sine medlemslande. Det daglige forhold til WHO varetages af den faste danske FN-mission i Genève. Udover sit hovedkvarter i Genève har WHO seks regionalkontorer – bl.a. i København – samt næsten 150 landekontorer spredt over hele verden. Arbejdssprogene i WHO er engelsk og fransk.

Udover de faste  stillinger beskæftiger WHOs et stort antal personer i korttidsstillinger som eksperter, konsulenter og projektansatte. Oplysning om ledige stillinger, konkrete kvalifikationskrav, og rekrutteringsprocedurer findes på WHOs hjemmeside. Ansøgning indgives normalt elektronisk efter retningslinjerne på hjemmesiden. Løn- og ansættelsesvilkår følger det fælles FN-system, der kan findes her.