Spring til indhold

FAO - FNs organisation for fødevarer, landbrug og fiskeri

FAO har sit hovedvirke inden for områderne fødevarer, ernæring, landbrug, skovbrug og fiskeri. Organisationens hovedkvarter er beliggende i Rom (Italien)

Som de øvrige særorganisationer spiller FAO en væsentlig rolle inden for informationsudveksling og normsættende virksomhed gennem studier og konferencer, og gennem behandling og vedtagelse af konventioner og anbefalinger. FAO har imidlertid siden sin start også udført omfattende operationelle udviklingsaktiviteter i sine medlemslande. Det daglige forhold til FAO varetages af den faste danske delegation, der er beliggende i ambassaden i Rom.

FAOs sekretariat ligger i Rom, hvortil kommer næsten 100 landekontorer. Udover de faste stillinger i sekretariatet beskæftiger FAO et stort antal eksperter, konsulenter og projektansatte.

Ledige stillinger, herunder korttidsstillinger for eksperter og konsulenter, opslås på FAOs hjemmeside, der også giver oplysning om konkrete kvalifikationskrav og om rekrutteringsproceduren. Løn- og ansættelsesvilkår følger det fælles FN-system og kan findes her. Arbejdssprogene i FAO er engelsk og fransk. Ansøgning indgives normalt elektronisk som beskrevet på hjemmesiden.