Spring til indhold

FN’s fredsbevarende operationer

FN’s fredsbevarende operationer er et redskab for FN til løsning og forebyggelse af konflikter. Beslutningen om en fredsbevarende operation træffes af FN’s Sikkerhedsråd.
Danmark har derfor deltaget aktivt i FN’s missioner siden 1948, og har en lang tradition for internationalt civilt- og militært samarbejde.

Her beskrives igangværende FN-missioner med dansk militær deltagelse pr. februar 2018:

United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali (MINUSMA)
Danmarks bidrag til MINUSMA består pt. af en stabsofficerer. Formålet med missionen er at stabilisere situationen i de beboede områder, implementere transitionskøreplanen, støtte valgprocesserne samt at sikre beskyttelsen af civile.

Læs mere om MINUSMA her.

United Nations Truce Supervision Organization - Mellemøsten (UNTSO)
Danmark har løbende været engageret i missionen fra start (resolution fra 1948). I dag har Danmark 11 medarbejdere, som er med til at overvåge fredsaftaler mellem Israel og dets nabolande – primært Libanon og Syrien.

Læs mere om UNTSO her.

United Nations Mission in the Republic of South Sudan (UNMISS)
Danmark har løbende været engageret i missionen fra start (resolution fra 2011). I dag har Danmark 13 medarbejdere placeret i Juba, hvor de støtter arbejdet med at beskytte civilbefolkningen.

Læs mere om UNMISS her.

United Nations Command Military Armistice Commission (UNCMAC)
Formålet med UNCMAC er at overvåge våbenhvileaftalen mellem Nordkorea og Sydkorea. Siden 2009 har der været danskere på missionen, hvor to danske officerer varetager opgaver på henholdsvis missionshovedkvarteret i Seoul og omkring den demilitariserede zone mellem Nordkorea og Sydkorea. UNCMAC er ikke en decideret FN fredsbevarende mission, da den er en amerikanskledet mission med mandat fra FN.

 

Læs mere om FN's fredsbevarende missioner her.