Spring til indhold

Internationalt samarbejde om Arktis

Læs om det internationale samarbejde om Arktis

Kort om Arktis

Blandt de arktiske lande er der enighed om at fastholde en dialog om konkrete arktiske problemstillinger inden for de etablerede arktiske fora.

 

Arktisk Råd

Arktisk Råd er det primære forum for drøftelse af arktiske anliggender, herunder emner som miljøbeskyttelse, klima, sundhed, marint samarbejde og bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis.

Arktisk Råds medlemmer tæller foruden de otte arktiske stater (Canada, Rusland, USA og de fem nordiske lande) seks organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, de såkaldte permanent participants. Desuden deltager en lang række lande og organisationer som observatører, i alt 40. Arktisk Råds traditionelle drivkraft har været Rådets seks arbejdsgrupper, der bl.a. monitorerer udviklingen i Arktis på forskellige parametre og udarbejder videnskabelige rapporter med viden, anbefalinger og forslag til opfølgning i Arktisk Råd og andre internationale organer:

  • Arctic Contaminant Action Programme (ACAP), der understøtter konkrete forureningsindsatser i Arktis;
  • Arctic Monitoring and Assesssment Programme (AMAP), der leverer videnskabeligt baserede vurderingsrapporter om arktiske miljø- og klimaforhold;
  • Conservation of Arctic Flora and Fauna, der vurderer og samarbejder om arktiske biodiversitetsforhold (CAFF);
  • Emergency Prevention Preparedness and Response (EPPR), der samarbejder om akutte forureningsproblematikker (f.eks. oliespild), eftersøgning og redning, det nukleare beredskabsområde samt naturkatastrofer;
  • Protection of the Arctic Marine Environment, der samarbejder om beskyttelsesstrategier for og bæredygtig udvikling af marine arktiske områder (PAME) og
  • Sustainable Development Working Group (SDWG), der har til opgave at udvikle redskaber, som kan styrke en bæredygtig politisk, økonomisk, social og kulturel udvikling med respekt for oprindelige folks rettigheder.

Igennem Arktisk Råd er der blevet forhandlet og underskrevet tre vigtige bindende aftaler:

  • Agreement on Enhancing International Arctic Scientific Cooperation (underskrevet i 2017),
  • Agreement on Cooperation on Marine Oil Pollution Preparedness and Response in the Arctic (underskrevet i 2013) og
  • Agreement on Cooperation on Aeronautical and Maritime Search and Rescue in the Arctic (underskrevet i 2011)

Find aftalerne og læs mere her: https://arctic-council.org/index.php/en/our-work/agreements

Læs mere om Arktisk Råd her: https://arctic-council.org/index.php/en/about-us

Arktisk Råds underliggende arbejdsgrupper har hver deres hjemmeside, hvor mere detaljerede oplysninger om gruppernes arbejde findes:


ACAP: https://arctic-council.org/index.php/en/acap-home

AMAP: https://www.amap.no/

CAFF: https://www.caff.is/

EPPR: https://www.eppr.org/

PAME: https://www.pame.is/

SDWG: https://www.sdwg.org/

 

Ilulissat-erklæringen

Ilulissat-erklæringen er en vigtig politisk erklæring om Arktis’ fremtid. Den blev vedtaget i Ilulissat i Grønland den 28. maj 2008 af ministre fra de fem kyststater i Det Arktiske Ocean – Danmark/Grønland, Canada, Norge, Rusland og USA. Ilulissat-erklæringen sender et stærkt politisk signal om, at de fem kyststater vil handle ansvarligt, når det gælder den fremtidige udvikling i Arktis. Staterne har politisk forpligtet sig til at løse eventuelle uoverensstemmelser og overlappende kontinentalsokkelkrav gennem forhandlinger. De fem lande bekræftede samtidig, at de vil styrke deres samarbejde på vigtige områder. Det gælder både det brede samarbejde, som finder sted i bl.a. Arktisk Råd og FN’s Søfartsorganisation (IMO). Og det gælder det praktiske daglige samarbejde om bl.a. eftersøgning og redning, miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed.

 

Naalakkersuisoq (medlem af den grønlandske regering) for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender var sammen med udenrigsministeren den 22.-23. maj 2018 værter for et højniveau-møde i anledningen af erklæringens 10-års jubilæum. På mødet genbekræftede de arktiske kyststater deres støtte til erklæringen. Samtidig var deltagelse fra de øvrige arktiske stater og repræsentanter for de oprindelige folk med til at understrege opbakningen blandt alle medlemmerne af Arktisk Råd til erklæringens principper, der har vist sig som et stærkt fundament for fortsat fred, lavspænding og samarbejde i Arktis. Fra Kongeriget deltog ud over værterne også Færøernes landsstyremand for erhvervs- og udenrigsanliggender. Det vil også fremadrettet være vigtigt at arbejde for opbakning til Ilulissat-erklæringen. Samtidig er det vigtigt løbende at forholde sig til udviklingen i Arktis, herunder den militære udvikling, samt hvordan udviklingen i de geopolitiske forhold uden for regionen påvirker den sikkerhedspolitiske situation i Arktis.

 

Som et eksempel på evnen til at finde fredelige løsninger i Ilulissat-erklæringens ånd etablerede Udenrigsministeriet sammen med Grønlands Selvstyre og Canadas regering i forbindelse med Ilulissat-mødet en fælles arbejdsgruppe, der vil komme med anbefalinger til at løse udestående grænsespørgsmål mellem landene. Dette inkluderer bl.a. suverænitet over Hans Ø og den maritime grænsedragning af farvandet mellem Grønland og Canada.

 

Læs Ilulissat-erklæringen her

 

Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020 og regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategier gør det til en vigtig prioritet, at udviklingen i Arktis sker til gavn for regionens indbyggere. Inden for rammerne af Arktisk Råd fremmer kongeriget denne tilgang bl.a. ved at sikre inddragelse af ”permanent participants” i Rådets arbejde samt prioritere bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis. Herudover arbejdes for, at FN’s verdensmål i stigende grad udgør en referenceramme for arbejdet. I arbejdsgruppen om bæredygtig udvikling er hovedformålet at belyse og arbejde for konkrete tiltag til at forbedre leveforholdene for regionens indbyggere. Danmark yder derudover også støtte til den grønlandske afdeling af Inuit Circumpolar Council samt til Indigenous Peoples Secretariat i Tromsø.