Spring til indhold

Danske erhvervsmæssige kvalifikationer i Storbritannien

Hvis du efter Storbritanniens udtrædelse af EU ønsker at udøve et erhverv, der kræver autorisation (lovreguleret erhverv) i Storbritannien, kan Brexit have konsekvenser for anerkendelse af dine kvalifikationer og din adgang til udøvelse af erhvervet. Konsekvenserne afhænger af, om udtrædelsesaftalen godkendes af det britiske parlament og af Europa-Parlamentet. 

Det er derfor vigtigt, at du i god tid undersøger, hvordan Brexit kan påvirke dine muligheder for at arbejde inden for erhverv, der kræver autorisation i Storbritannien.

Hvis udtrædelsesaftalen godkendes af det britiske parlament og af Europa-Parlamentet, vil de nuværende EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer gælde frem til 31. december 2020. Du vil i den periode have samme rettigheder som i dag. Betingelser for anerkendelse af dine kvalifikationer og autorisation vil først ændre sig fra 1. januar 2021 og frem.

Hvis der ikke kommer en aftale mellem Storbritannien og EU om, hvordan Storbritannien forlader EU, vil betingelser for anerkendelse og autorisation ændre sig fra den dag, hvor Storbritannien udtræder af EU.

Hvis der ikke kommer en aftale, vil Storbritannien kunne ændre reglerne og begrænse din mulighed for at få anerkendelse af dine erhvervsmæssige kvalifikationer og adgang til varig at udøve dit erhverv i Storbritannien. Dine muligheder for midlertidig og lejlighedsvis levering af tjenesteydelser vil også blive begrænset. Du vil samtidig opleve ændringer i procedurerne for at opnå adgang til udøve dit erhverv.

Du kan løbende orientere dig om relevante britiske krav til adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv og autorisation, og i tvivlstilfælde rette henvendelse til centret for erhvervsmæssig anerkendelse i Storbritannien

Tjek DIN VIRKSOMHED

Prøv regeringens Brexit-tjekliste, hvor du kan få et nøjere indblik i, hvad Storbritanniens beslutning om at træde ud af EU kan betyde for din virksomhed.